var Almuen saa fremmed som det af Klotz indførte Højtysk. Der skal være større Forskjel mellem Plattysk og Højtysk end mellem Norsk, Svensk og Dansk. I Grensebygderne, hvor det danske og plattyske Folkemaal mødtes, var det vel rimeligt at den danske Almue almindelig forstod Plattysk; men Højtysk var og blev den længe uforstaaeligt.
I 1660 klagede Almuen i Hanved, straks søndenfor Flensborg[1], for den danske Konge, til hvis Landsdel dette Sogn hørte, over, at deres Kommunikanter, Syge og Bedrøvede ikke kunde blive betjente paa Dansk, men at deres Sjele altid skulde plages med fremmede, uforstaaelige Ord. Klagen blev virkningsløs.
I 1697 fik en Prest i den næsten rent danske By Haderslev Skrub af sin Provst og Biskop, fordi han ved Alterens Sakramente sagde: „Dette er hans Legeme“ o. s. v. paa Dansk til dem, som han vidste ikke forstod Tysk. Men Provsten var fra Pommern og Biskoppen fra Düsseldorf.
Efter Pontoppidans Beretning havde den Gottorpske Hertug Fredrik IV, som 1702 faldt i Karl den Tolvtes Krig i Polen, svoret paa, at naar han kom hjem, vilde han se til at udrydde det danske Sprog fra alle sine Kirker.
En indfød Slesviger, Raupach, sagde i et Skrift fra 1704. „I mit Fædreland er dansk Folkesprog; men Prædikener og Katekisasjoner blive for det Meste holdte paa Højtysk. Hvilke Frugter er deraf at vente, hvilken Opbyggelse at haabe? Kan Undervisningens Øjemed naaes, naar Børnene lære Katekismus udenad i det højtyske Sprog? Dette maa meget betviles.“
En fremmed Prest i Hyrup i Angel beklagede 1730 disse Forhold, idet han ytrede, at der var mange gamle Folk, som ikke kunde noget Tysk, ikke kunde noget af
- ↑ Dette Sted vil ligesom de fleste, som anføres i det Følgende, findes paa det bagi indheftede Kaart.