en Søndags Froprædiken paa Dansk og det i en udenfor Byen liggende Hospitalskirke, som blev betjent af en tysk Aftensangsprest. I Flækken[1] Løgumkloster var det 1792 paa 3 Personers Ønske bestemt, at hvær fjærde Gudstjeneste skulde være tysk, og dette vedblev indtil 1848. Ved Hertugen af Augustenburgs Slotte Augustenborg paa Als og Graasten i Sundeved, med tilliggende Flekker og Sogne var ogsaa Tysk indført, ligesaa i Flekken Nordborg paa Als og ved den adelige Kirke Kliplev i Sundeved, medens den tyske Gudstjeneste som var trængt ind i enkelte andre Sogne i de Stykker af det rent danske Sundeved, der stod under Augustenburgerne og de ældre (senere uddøde) glücksburgske Hertuger, af sig selv faldt bort. Og hvor tysk Kirkesprog helt eller delvis fik Indpas, gik det ligedan tildels endog videre, med Skolesproget.
Medens de tyske Styrere og Embedsmænd i Sønderjylland alt i lang Tid havde udgivet alle Love, Kungjørelser m. V. paa Tysk, var det ingenlunde ved Lov foreskrevet, at dette skulde benyttes ved Domstolene og i de lavere Embedsværk. Men da alle Embedsmænd var tysktalende, tog de sig selv Lov til at bruge Tysk i sine Forretninger og Protokoller ikke alene, som det burde at være, i det tyske Sydslesvig, men altid længer og længer mod Nord. Alligevel holdt Dansk sig ved Retterne i Nordslesvig temmelig langt ned i Tiden, og først i dette Aarhundrede, da Embedsmændene blev mere og mere ivrige for sit kjære Tyske, vovede de at drive det til dets fuldkomne Afskaffelse. 1833 forsvandt det i det sidste Distrikt, og nu blev da hele det sønderjydske Folk dømt og regjeret paa et Sprog, som det for en stor Del ikke forstod.
- ↑ Flækker kaldes mindre Byer, som ikke har fuld Kjøbstadsret, altsaa (skjønt de ogsaa kan ligge inde i Landet) omtrent som vore Ladesteder.
