af slesvigske Embedsmænd blev ophævet (naturligvis med lige saa god ydre og langt bedre indre Ret, end den i sin Tid blev givet), og senere har de fleste Studenter fra Slesvig gaat til Kjøbenhavns Universitet, som er langt bedre udstyret og meget rigere paa Stipendier.
Alle Love, Regjeringskungjørelser m. V. udfærdiges i begge Sprog; begge Tekster gjelde som originale og trykkes Side om Side, hvær paa sin Spalte. Alt hvad der af Regjeringen forelægges Stænderforsamlingen trykkes i begge Sprog; ligesaa føres og afgives Forsamlingens Protokoller og Udvalgs-Indstillinger paa Dansk og Tysk. De enkelte Medlemmer af Forsamlingen kan bruge hvilket de vil af de 2 Sprog; men Formanden og den kongelige Kommissarius maa gjentage paa det ene Sprog, hvad de har sagt paa det andet.
De højere Embedsværk, som Appellasjonsretten, Sundhedskollegiet, Vejbestyrelsen, Biskoppen, Døvstumme- og Sindssyge-Anstalterne, er lignende Regler undergivne som Regjeringen.
Ingen skal kunne negte, at disse Forskrifter i sine Omrids er billige og retfærdige og i det Store taget indføre den størst mulige Ligestilling mellem de 2 Sprog. Dette blev ogsaa 1856 udtalt af en Kommissjon i Belgien, der med Hensyn til lignende Forhold i dette Land undersøgte den slesvigske Ordning. Det kommer da an paa, om Grenserne for Sprogdistrikterne er dragne retfærdigen.
Vi skal da først bemærke, at den danske Regjering havde nok af Indberetninger og Erklæringer at dømme efter, og at den vidste, at hele Tyskland stod paa Vagt, om den skulde gaa videre end tilbørlig[1], samt endelig at den, der som Minister i Slesvig satte Bestemmelserne om
- ↑ Tillisch’s Bestemmelser blev trufne længe, før Tyskland efter Oprørets Undertvingelse paany overgav Holstein til Kongens Myndighed.
