det fornødent at sætte en Grense derfor. Den lod ved Generalstaben udarbejde et Kaart over Slesvig, hvor Navnenes Skrivemaade blev indrettet efter Jordebøgerne og Udtalen, og den befalede Embedsmændene at benytte denne Skrivemaade i Embedsskrivelser (ellers kunde de og alle Andre skrive, som de vilde). Dette er et af Schleswigholsteinernes store Klagemaal over den danske Styrelse, at den vil fortrænge de oprindelige (!) tyske Stedsnavne. Lad os engang se paa nogle af disse danske og tyske Stedsnavne; ingen norsk Læser kan være i Tvil om, hvad der er det Rette. Haderslev kalde Tyskerne Hadersleben, Aabenraa Apenrade, Graasten Grauenstein (Grawenstein, Grafenstein), Sønderborg Sonderburg, Tønder Tondern, Sundeved Sonnewitt, Udmark Ohrfeld, Grumtofte Grundhof, Runtofte Rundhof, Eskris, Esgrus, Kjærherred Karrharde, Fjolde Viöl, Søgaard Seegarden, Koldkjær Kaltenkirchen, Ravnkjær Rabenkirchen, Hjortekjær Jordtkirchen, Nisvraa Niesgrau, Thorskilde Törtschel, Skovhus Schaafshaus (d. e. paa Norsk Sauebinge), Bregneryd Breckensrüde, Bøgeskov Bortschau (Beuschau, Beuschauholz), Skovbølgaard Schaubüllgarden, Sønderskov Sonnenschau, Tolleslev Tollschlag, Lyngsted Löwenstedt, Lyrskov Lührschau, Arnæs Arnis, Olpenæs Olpenitz, Hvidaa Widaue, Hvidkilde Wittkiel, Ravnholt Rabenholz, Fuglevig (Fowlwig) Faulück o. s. v. o. s. v.[1].
- ↑ Der er vel Mange, som har Lyst til at le ad slige tyske Latterligheder og Tyskernes uforskammede Fordring om at sætte saadan Forvrængning igjennem i et nordisk Land. Men man behøver ikke at gaa over Bækken efter Vand; der er saa mange af vore kjære Landsmænd, som kan anvende disse Sprogprøver paa sig selv. Det er ikke alene Fornavne, men ogsaa Steds- og Familjenavne, som lide under Mangelen paa Sans for det Hjemlige og Naturlige. Fra den ældre Tyskagtighedens Tid er der saa mange norske Familjenavne, som er paasmurte saaledes for og bag med uvedkommende Bogstaver, at det Oprindelige er neppe
