Side:Folkevennen 1864.djvu/310

Denne siden er ikke korrekturlest

304

Kongeriget og Slesvig søgte Styrelsen endelig ved en Kungjørelse af 30te Mars 1863 lidt kraftigere end hidtil at berede Vejen til lempelig at skille de tyske Hertugdømmer ud af den danske Helstats Fellesstyrelse. Men ogsaa dette fandt Forbundet stridende med Overenskomsterne og føjede en ny Trusel om Eksekusjon til de mange tidligere.

Begivenhederne nødte snart den danske Styrelse til at gaa videre. For at hindre de Valg, som i Høst skulde have været foretagne af de slesvigske Stænder til det dansk-slesvigske Rigsraad, og for efter Evne at gjøre alt Fellesskab med Kongeriget umuligt sprengte det tyske Flertal sidste Sommer under et intetsigende Paaskud Stænderforsamlingen. Regjeringen maatte da søge at faa omdannet den kongerigsk-slesvigske Grundlov saaledes, at alle Folkevalg blev direkte. Den nye Grundlov, som den fik Rigsraadet til at antage, er langt mere frisindet end den forrige og akkurat lige saa gyldig eller ugyldig som denne, da Slesvig fremdeles beholder sin særskilte Styrelse og Stænderforsamling. Men 2 Dager efter dens Vedtagelse døde Fredrik den 7de (15de Novbr.), og siden har Ulykken stormet ind over Danmark. Forbundet skred til Eksekusjon, uagtet Kungjørelsen af 30te Mars blev tilbagekaldt; det taalte, at Hertug Kristian af Augustenburgs Søn^[1] blev hyldet i Holstein og vilde ikke anerkjende den nye Konge

↑ Augustenburgerne har slet ingen Arveret. Selv bortseet fra, at de ikke i sin Tid blev hyldede af Stænderne og ikke fik Del i Fellesstyrelsen, havde de længe ophørt at faa Forleningen paa den samlede Haand. 1721 hyldede den daværende Hertug Kongen efter Kongelovens Arvefølge. 1786 fraskrev ligeledes den daværende Hertug sig al anden Arveret end den, hans Børn kunde faa ved hans Egteskab med Fredrik VI’s Søster. 1852 fraskrev den fordrevne Hertug Kristian „ved fyrstelig Tro og Æͤre“ sig for sig og Familje alle Fordringer mod at faa 1¹⁄2 Mill. Spd. for sine beslaglagte Godser. Men Dagen efter Fredrik VII’s Død overdrog han sin indbildte Ret til Sønnen, som nu kalder sig Hertug Fredrik VIII. Det kan man kalde Mænd af Ære!

[1] Augustenburgerne har slet ingen Arveret. Selv bortseet fra, at de ikke i sin Tid blev hyldede af Stænderne og ikke fik Del i Fellesstyrelsen, havde de længe ophørt at faa Forleningen paa den samlede Haand. 1721 hyldede den daværende Hertug Kongen efter Kongelovens Arvefølge. 1786 fraskrev ligeledes den daværende Hertug sig al anden Arveret end den, hans Børn kunde faa ved hans Egteskab med Fredrik VI’s Søster. 1852 fraskrev den fordrevne Hertug Kristian „ved fyrstelig Tro og Æͤre“ sig for sig og Familje alle Fordringer mod at faa 1¹⁄2 Mill. Spd. for sine beslaglagte Godser. Men Dagen efter Fredrik VII’s Død overdrog han sin indbildte Ret til Sønnen, som nu kalder sig Hertug Fredrik VIII. Det kan man kalde Mænd af Ære!

[1]