I vore Dage spiller Folkeejendommelighed, – Folkelighed, Nasjonalitet, – en stor Rolle og forekommer tidt baade i Skrift og Tale. Men hvad det er, der menes med disse Ord, er imidlertid nok ofte mindre klart, idetmindste for Menigmand, end ønskeligt kunde være. Det var vel saaledes ingen unødig Gjerning om En paatog sig at udbrede noget mere Lys over dette Emne. I denne Tanke byder jeg hermed Læserne det Bedste, jeg for Tiden formaar. Men jeg skriver kun for Menigmand, ikke for de Lærde, for de aandelig Fattige, ikke for de Rige. At lære de Sidste Noget om nærværende Emne vilde være for svær Opgave for de Fleste, og deriblandt for mig, og det er i alle Fald ikke i „Folkevennen,“ dens Løsning er at søge eller forsøge.
Det er flere Maader, Tingen kan tages paa. Man kan holde sig paa den almindelige (abstrakte) Tænknings-Omraade, uden at røre ved nogen vis Del af Tiden eller Rummet eller noget vist Folk som Indehaver af den omhandlede Folkelighed. Men det lader sig ogsaa, idetmindste for en Del, gjøre at opsøge Svaret paa det givne Spørsmaal i Livet og Virkeligheden. Denne sidste Vej er den, der er mindst tung og trættende for Læseren, Vi vil derfor bolde os til den, idetmindste indtil Videre, uden dog just at ville fraskrive os Adgang til nu og da at slaa ind paa den anden, hvor dennes gode Egenskaber maatte vise sig overvejende.
Ser vi altsaa ud over Landene rundt om os, for at at finde Oplysninger om Folkeejendommelighed, Folkeper-
