svenske Bokmaals Indførelse efterhaanden maatte følge Indførelse af svenske Bøker og med dem en aandelig Strømning af Lys og Varme fra Sverige, som Landskabet ikke havde kjendt til før, og som, idet den udgik fra Sveriges Indre, tillige medførte en Dragelse henimod dette sit Udgangspunkt, omtr. som den Strømning af Lys og Varme, der udgaar fra Solen, virker paa Dyr og Vækster. Ogsaa dette, at Skaaningerne fra nu af fik fælles Nutid og Fremtid med Sverige, blev Medejere i dets Bokskat og Medejere i dets Historie og historiske Hæder, i alle Fald for den Dels Vedkommende, som de fra nu af blev med om at skabe, maatte virke til, at Svenskheden fik mere og mere Overhaand hos dem.
At for Resten Sproget ikke, som Nogle synes at tro, er ene eller næsten ene afgjørende med Hensyn til Folkeligheden, sees kanske endnu bedre, naar vi sammenligner Normænd og Danske. Det danske Sprog blev indbragt hos os, ligesom det svenske i Skaane. Og dog er vi ikke Plet Danske, skjønt vel meget fordanskede. Vor Folkelighed er, uagtet Tungemaalet, det offentlige festlige og fornemme, er dansk, holdt ud fra den danske, dels ved medfød Naturejendommelighed, – som vi da her for første Gang indtegner blandt de Stykker, som Folkeligheden er sammensat af, – dels ved Indflydelsen af vort Lands Natur som Bjergland, modsat Danmarks som Sletteland, dels derved, at vi ikke har været egentlig Landskab under Danmark som Skaane er under Sverige, men har til Støtte for at kunne danne en særskilt Folkelighed, havt den Selvfølelse og deraf flydende folkelige Selvstændigheds- og Modstandskraft, som et Kongerige lettere fremkalder og vedligeholder, især naar det som vort har en gammel Historie, og det en i høj Grad hæderlig Historie.
