Side:Folkevennen 1864.djvu/321

Denne siden er ikke korrekturlest
315


Danmark-Slesvig.

Vi forbigaar her Tyskhedens Kamp mod den danske Folkelighed i Sønderjylland. Det Vigtigste, vi af den kunde lære om det Indhold, Folkeligheden er sammensat af, falder sammen med, hvad vi af de foregaaende Eksempler allerede vet, nemlig at Tungemaalet i Kirken og Skolen er en Hoveddel af den, og det ikke alene paa Grund af sammes egen Natur, men ogsaa fordi det med det nye Maal eller egentlig med den nye Boklighed (Litt.) kommer en ny Dannelse ind i Landet eller Landskabet. Hermed følger da igjen, at dette faar en ny aandelig Hovedstad, faar et nyt Hovedland, og Folket et nyt Hjem, kommer i nye inderlige Forbindelser faar nye Venner (og med disse kanske ogsaa nye Uvenner) der da igjen mere eller mindre omdanner dets Personlighed, dets Hoved og Hjerte, efter Sætningen Sig mig, hvem du omgaaes med, saa skal jeg sige dig, hvem du er.

En Ting skal dog Kampen i Sønderjylland lære os. Det er ofte sagt, at hvis Danmark mister dette Landskab, kan Riget ikke i Længden klare sig, men maa gaa istykker og blive delt mellem Sverige og Tyskland. Er nu dette saa, da viser det, at til at danne en Folkepersonlighed hører ikke alene et Tungemaal, en Litteratur med Digtning og andet aandeligt Liv, og hvad vi for Resten ovenfor har set at være Dele af Folkeligheden, men ogsaa en vis Størrelse, et vist Folketal; ti om dette er for lidet, er der for faa Kræfter baade til Selvforsvar og til at udfolde et nogenlunde kjærnefuldt aandeligt Liv i Videnskab og Kunst m. M. Og om det end ikke skulde være sandt, at Danmark var for lidet til at udgjøre en egen Folkepersonlighed, naar Sønderjylland gik tabt, saa er Sætningen dog rigtig i sin Almindelighed. Lapperne i Norge og Sverige