Side:Folkevennen 1864.djvu/334

Denne siden er ikke korrekturlest
328

Personlighed, lægges ind under en fra polsk Standpunkt ufolkelig Landsstyrelse, at et Lands eller Landskabs Regjering troes for en stor Del at have det i sin Magt at ødelægge eller opretholde sammes Folkelighed. Denne Mening om en Regjerings Magt eller Indflydelse med Hensyn til Nasjonaliteten er ogsaa nylig udtalt i Danmark. En dansk Forfatter foreslog for kort Tid siden, at Kongen af Danmark skulde indlemme Holsten og Lauenburg i Danmark, til Gjengjæld for, at den danske Sendemand var bortvist fra den tydske Forbundsdag. Men hertil svarede en anden Dansk: „Vi har en historisk og traktatmæssig Ret til at bevare Holsten og Lauenburg under den danske Krone; men vi savne aldeles ideel Bemyndigelse til at løsrive en tydsk Stamme fra Tydsklands fælles nationale Udvikling, og dette vilde vi gjøre ved for bestandig at holde Holsten (og Lauenburg) ude af det tydske Forbund.“

Vi forlader nu Polen, bare det har faat lært os en Ting endnu, med Hensyn til, hvad der gjør en Folkepersonlighed stærk eller svag, livskraftig eller skrøbelig. Vore Tidninger fortalte forleden, at Landalmuen i Polen, Bondestanden, i alle Fald i Førstningen dels ikke med Lyst, dels slet ikke vilde deltage i nærværende Frihedskrig. Vi er lige glade, skal Bønderne have sagt, enten vi træller under russiske eller under polske Herrer, naar vi skal trælle ligevel.

Heraf kan vi lære, at et Folk ikke er stærkt mod ydre eller indre Fiender, ligesaa lidt som det i sin Helhed er lykkeligt, naar den Ene har Arbejdet og den Anden Lønnen, d. e. naar Mængden egentlig bare er Slæbedyr for nogle Faa, enten det nu er for en Præstestand (Præstekaste) eller for en (verdslig) Adelsstand. En nogenlunde ligelig Fordeling af Samfundets Goder, aandelige og legemlige, Dannelse Dyd og Formue, er nødvendig for sammes Sundhed og Styrke, indvortes og udad, ligesaa vel som en ligelig Fordeling af dets Byrder og daglige Stræv.

(Fortsættes.)