56 Tommer – Stokken var saa tyk, at den gav et Bord af 7 Tommers Bredde.
Men et Par Dage efter saa jeg i Mandals By en nylig oprettet Dampsag skjære et 8 Tommers Bord, som var 13 Fod langt, i lidt mindre end en halv Minut. Og den Maskine aad sit eget Affald af Sagflis og Baghun, saa der skulde ialfald ikke saa meget Stenkul til. Dertil kommer, at Dampmaskinen skjærer nøiagtigere end det er muligt for en Haand-Sag, om den saa styres af den bedst øvede Haand og det sikkreste die, hvorfor da ogsaa Maskin-Bord betales med en 24 Skilling mere pr. Tylvt end Haandsagbord.
Men endda havde et halvt Hundrede Mand i samme By sit Levebrød med den gamle Haandsag, og der var dem, som mente, at denne fremdeles vilde holde sig bed Siden af Dampmaskinen.
Hvilket Arbeide, jeg havde nær sagt: Heste-Arbeide! Her i Mandal er der mange Bjelkehuggere ogsaa, og ligesom Haandsagskjærerne arbeide de paa Forsagd eller Akkord, og alt Forsagdarbeide pleier være stridt og strængt; men Haandsagskjærerne have det stridest; som Mærke derpaa anførte man for mig, at ingen Spisevært kan staa sig paa at holde dem med Kost for samme Betaling som andre Folk – de maa have saa megen Mad!
Hvordan det end vil gaa med hin Kappestrid mellem Haandsagen og Dampsagen, saa er det dog vist, at den første i lange Tider har holdt sig ved Siden af Vandsagen. Og jeg brød mit Hoved med at komme efter, hvori det kunde stikke, at det Arbeide, som Fossefaldene udføre for Menneskene i vore østlandske Tømmertrakter, det skal Menneskehaanden endnu slide og slæbe med paa Vestlandet. Var det Mangel paa Omtanke og Foretagsomhed saa man ikke havde forhørt sig om og ikke taget efter de nyere
