Side:Folkevennen 1864.djvu/340

Denne siden er ikke korrekturlest
334

hinanden. Nu vendes Stokken omkring, saa disse saaledes fundne Punkter vende opad, og ved Kulsnoren afslaaes Længdesnittene ogsaa paa denne Side af Stokken. Derefter bringes Stokken op paa Sagbukkene, Stokenden afsages og Stokken indrettes saaledes ved Hjælp af Lodsnoren, at Punktet a og det forhen lodret under dette afsatte Punkt g komme til at ligge i Lodlinien, hvorefter Baghunene m og n ( og i Tversfnittet) afsages. Naar nu Stokken dreies 1 Vending, saa at den kommer

Stokken seet ovenfra.[1]
til at hvile paa Fladen h b´, kan Haandsagskjærerne inddele den og opslaa Snittene. I den ovenstaaende Tegning faar han saaledes ud: 3 Maals-Planker, 1 Maals-Bord af 11/4tom og et Bord med Vandkant, ligesom et saadant Bord ogsaa sandsynligvis kan udbringes af Baghunen .

Ved Maals Planker og Bord forstaaes renskaaren og skarpkantet Last; Undermaals kaldes den, naar Vandkant forefindes.

Af det Foregaaende vil det forhaabentlig fremgaa, at Haandsagskjærerne, der inddele og slaa op hver eneste Stok, kunne bringe mere ud af et Parti Tømmerstokke end Vandsagen, hvor Stokkene sorteres i færre eller flere Partier, der da føres frem til de forskjelligt opsatte Grinder.[2] Foruden at Haandsagen er finere end Sagbladene

  1. Det er egentlig kun begge Enderne af Stokken, som her var Rum til at afbilde; derfor den Afbrydelse paa Midten.

    Udgiverens Anmærkn.

  2. Paa en Vandsag pleier man sætte flere Sagblade sammen saaledes, at de med en Gang skjære Stokken i saa mange Planker eller Bord, som den er tyk til. Dette Sæt af Sagblade kaldes en Grind, og Grinden stilles efter som man vil have Plankerne tykke eller tynde; men for en og samme Grind bliver hver enkelt Stok kun skaaret paa ens Maade.

    Udg.s Anm.