At skave heder i det tydske Sprog „schaben“ og i det
engelske shave. Man vil forstaa, at det er et og det
samme Ord, kun med noget forandret Udtale. Ordet hører
altsaa hjemme i en stor Kreds af beslægtede Folk, og det
stammer fra et fælles og vistnok overmaade gammelt Folke-
og Sproghjem. – Om Redskaberne for Englændernes shave
og Tydskernes schaben have været ligedan som for vort
skave? Kanske der kunde faaes Svar derpaa i de tydske
og engelske Museer eller Samlinger af Oldsager; men
allerede nu kan jeg lege med den Tanke, at det Hallingdalske
Sæt af Redskaber, hvis Brug har holdt sig saa uforandret
fra Hedenskabets Tid til Nutiden – mindst 8–900
Aar –, det kan gjerne have været kjendt et flerdobbelt Tal
af Aar længer op i Tiden, saasom Forandringer i Skik og
Brug og Indførelsen af nye Opfindelser vel gik overmaade
langsomt for sig i Oldtiden.
Medens der, som man har seet, fremdeles bruges et et Slags Skavejern til at skave Bark til Kreaturene, saa ere ellers disse gammeldags Redskaber nu vistnok overalt i Landet afløste af den nyere og hensigtsmæssigere Høvl. Men kan saa Nogen sige os, hvor Høvlen (paa Tydsk: Hobel) er kommen fra? og naar den blev indført her i Landet?
Alt Sligt skulde det være af Interesse at kjende for Studiet af det norske Arbeide, hvilket jeg rørte lidt ved i forrige Hefte (Side 144).
Siden dette var skrevet, har den samme Hallingdalske Bonde forsynet Universitetets Samling med to Skave-Redskaber til, nemlig „Vægge-Skavlen“ (Fig 4) og „Hon-Draget“ (Fig. 5).
Naar Tømmermanden havde sat op en Stuevæg, brugte han Vægge-Skavlen til at glatte Stokkene med; med Spidserne kunde han naa helt ind til Mose-Fugerne. Som
