med Fladsiden op, saa en med den hvælvede Side op o. s. v., og det saaledes, at Regnvandet glider ned fra de hvælvede Honer for at rinde langs ned ad dem, som ligge med Fladsiden op; men i denne Fladside drages der med det krumme Jern to Hul-Lister eller Render for Vandløbet, en langs med hver Kant paa Honen. Hvor langt fra Kanten det skal være, det bestemmes ved den Stillings-Pinde, som Tegningen viser. Paa denne Tegning vender Eggen af Jernet bort, saa det er Bakken, som sees.
Overlærer Henrichsen i Bergen, som bestyrer en Samling af Oldsager i det anseelige Museum i hans By, har henvendt det Ønske til Folkevennen, at den vilde tale et Ord til Bønder og Almuesfolk om den store Nytte, som netop de kunne gjøre Videnskaben, ved at lægge vel Mærke til, hvad Oldsager de monne finde i Skov og Mark, og ved hjælpe til at samle dem.
Jeg er selv saa glad i Oldsager en Kjæmpehaug, en gammel Stuebygning, eller bare Grundstenene, som vise, at der har boet Folk, en Ager-Ren paa et Sted, som nu er tilvoxet med Skov, et forrustet Stykke Jern, som skjønnes at have været et Redskab – alt Saadant kan det fornøie mig at betragte, min Smule Indbildningskraft sættes i Bevægelse, jeg synes at skimte det Liv, som har efterladt disse
