de nu og da vilde meddele Folkevennens Læsere Et og
Andet af deres interessante Videnskab jo mere meddelsomme
Oldgranskerne selv ere, desto villigere og kyndigere
Bistand kunne de igjen vente sig af Almenheden.
Ganske nylig er det meldt mig, at Folkeoplysnings-Selskabet har faaet to nye Medlemmer og Folkevennen to nye Eiere, nemlig:
1) Statens Havnevæsens Mudderapparats Besætning, og 2) Statens Havnevæsens Dykkerfartøis Besætning, og jeg tænkte ved mig selv: det skulde dog i Sandhed være kjært, om Folkevennens Hefter tidt og jevnt kunde bringe saadanne Folk Noget, som de kunde have Hygge og Fornøielse af at læse, Noget, som kunde gjøre dem godt. Naar de have muddret og ere trætte, naar de have dykket og sidde og skyde Pusten, saa kunne de fortjene den Nydelse og Vederkvægelse som jeg selv i mødige Stunder søger i Bøger af det letteste og behageligste Slags, jeg kan finde.
Og dette randt mig i Hu, da jeg skulde skrive nærværende Fortsættelse til en Begyndelse i forrige Hefte, og jeg var nær ved at standse, idet jeg maatte sige som saa, at trætte Arbeidsfolk neppe have Sind til at læse de Tal, som dette Stykke maa indeholde.
Men den Tanke seirede, at disse samme Tal dog indeholde en veltalende Ros over Folk af Arbeidernes Stand.
