kan vække allehaande just ikke glædelige Tanker. Kunne disse nye Tilsætninger virkelig forme sig efter det Hele, eller bringe de ganske andre, endog haardnakkede, Grundtanker og Tilbøjeligheder med sig? ... Plutark taler om et Skib, der var blevet saa tidt flikket og istandsat, at der ikke var en Splint deri af det oprindelige. Og det var dog (sagde Folk) det samme Skib. (Men) „var det da virkelig det samme, naar de nye Materialier, skjønt de fik samme Form“ (som de Stykker af Skibet, i hvis Sted de bleve fældede ind i dets Bygning), „vare tagne af ganske andre Træarter end de forrige? Bliver ikke Følgen af denne Blanding den, at den dannede Del af Landets egne Børn mangengang blive betragtede og behandlede som en Cliqve (en Bande) i sit eget Hjem, ligesom Kristian 6 i sit Hus“ (fordi han nemlig var den eneste Danske eller dog Dansksindede i sit hele Hus). „Men naar Alt kommer til Alt, hvor ubetydeligt er ikke“ – siger de, der ikke bryr sig om Folkeejendommeligheden, – „Antallet af de fremmede Slægter mod vore egne? „Han svarer dertil „Saaledes tale de velsignede Talmænd. Men have disse Fremmede ikke netop i hele sin Færd vist, at de betragte sig som de ædlere indførte Sædarter og os „(Indfødde)“ som det, rigtignok ulige talrigere, Ukrud? Denne Blanding har havt megen Indflydelse paa „(den dansk-norske)“ Litteraturen.“
I første Halvdel af forrige Aarhundrede fik dog Danskheden i Danmark nogen Hjælp, navnlig ved Holberg, Eilschow, Kraft, o. Fl. Men under den tyskfødde og tyskdannede Minister J. H. E. Bernstorff (Fredrik V) „lagdes der atter Vind paa at give det danske Folk tysk Opdragelse.“
Men saa kom der igjen en Mand, der tog sig af den danske Folkelighed. Han satte en Stopper for den „tyske Opdragelse,“ der for Resten ikke var Ungdommens alene,
