under alle Himmelstrøg netop formedelst Plumpuddingen føler sig som levende Lemmer af det samme mægtige Folk, og at de fra denne Bevidsthed om et fælles folkeligt Sambaand henter et kraftigt Mod.“ „Plumpuddingen,“ siger han videre, „har en folkelig Betydning, der neppe lader sig overvurdere; den har mere at bestille med Englands „Magt og Storhed“ end dets Panserskibe og Armstrongkanoner, end dets navnkundige Forfatning og Frihed, end alle de smigrende Lukubrasjoner (Foredrag), som uafladelig ofres Nasjonalforfængeligheden af de engelske Statsmænd og Tidningskrivere.“
Hvorledes dette kan gaa til, forklarer han saaledes: „Plumpuddingen er alle Albions Sønners“ (Engelskmænds) „fælles Kjendetegn, det faste Kit, som forbinder de over den hele Verden fordelte Folkeelementer (de enkelte Engelskmænd nemlig) til en saa tætsluttet og kraftfuld Nasjonalitet“ (som den engelske er). Med andre Ord: „Plumpuddingen er det nasjonale Madoffer, som idag i enhver engelsk Bolig, Palads eller Hytte, ofres paa Gammelenglands Alter, og det ligesaavel ved Ganges“ (Østindien) „og Lorensfloden“ (Nordamerika) „som paa Nordpolens Ismarker og Vendekredsenes Sandflader“ (Sandmoerne i Afrika) „eller hos Antipoderne“ (paa den os modsatte Side af Jordkloden) „og blandt Indbyggerne af det himmelske Rige“ (Kina).
Men Plumpuddingen har, siger Brevskriveren, ikke alene nasjonal Betydning, men udøver ogsaa en heldbringende social[1] Indflydelse „(mellem Mand og Mand nemlig),“ i det den bliver til et demokratisk Baand, der omslynger de forskjellige og i intet andet Land saa skarpt adskilte Stænder. I et Land, hvor der ingen offentlig Selskabelighed gives, som kunde bringe de forskjellige
- ↑ Hvad her regnes til social Indflydelse, maa ogsaa regnes til nasjonal Indflydelse.
