og vedligeholdt hos tiltrædende nye Medlemmer af samme
den Forestilling, at det var gildere at være i Slægt med
Tyskere end at være sig selv, være dansk.
Til Behandling paa dette Storthing forelaa der[2] elleve forskjellige Forslag til Forandring i Grundloven. Af disse bifaldtes følgende fire:
1 og 2. De kongelige Forslag om Forandring i Grundlovens §§ 20 og 88. Beslutningerne om disse Forandringer, hvorved der tilsigtedes at fjerne de Hindringer, som de nævnte §er antoges at indeholde mod Indførelsen af Jury, bleve sanktionerede den 29de November 1862.
3. Det kongelige Forslag om den Forandring i Grundlovens § 41 sammenholdt med Rigsakten, at Rigsstyrelsen i Kongens Forfald ikke skulde øves af Interimsregjeringen, men af den til Thronen nærmest arveberettigede Prinds, saafremt han havde naaet den for Kongen bestemte Myndighedsalder. Beslutningen herom sanktioneredes den 10de Januar f. A.
4. Det af Sagfører Sverdrup med Flere fremsatte Forslag om Indførelse af aarlige Storthing. Denne Storthingsbeslutning blev imidlertid ikke sanktioneret. Aarsagen
