der, skjønt det dog var der, at Manden havde sin vigtigste Næring. I de Aar var der ogsaa faa fremmede Fiskere, som søgte didhen; da kom de ikke længer søndenfra end fra Tromsø-Egnen og Senjen og tildels fra Salten. Men siden er Flaaden af Nordfarer-Baade voxet, mere og mere, og nu komme de lige fra Nordlandenes sydligste Kyster, ja alt fra Throndhjems-Fjordens Strande. Og med denne Tilstrømning af Fiskere er der fulgt Handelsmænd, flere og flere, og mange af de fremmede Fiskere have slaaet sig ned paa Fiskeværene og i de Byer, som have reist sig paa hine fjerne Kyster.
Men det er rimeligvis gaaet saa til, at de Efterfølgende have spurgt sig for hos de Foregaaende, og jeg tænker mig, at gamle Hartvigs Erfaring monne have været til Veiledning og Opmuntring for Mange.
Det var ialfald yderst interessant at høre ham fortælle om denne Fiskeri-Bedriftens Udvikling, som var foregaaet for hans Øine og under hans utrættede Deltagelse i mere end et halvt Aarhundrede. Hans Hukommelse omfattede det Hele, og hans livlige Fortælling gjorde det saa anskueligt.
Det er overhoved en Nydelse at høre en Mand fortælle, som man veed og skjønner er rigtig hjemme i det, han taler om. Og det var altid min Tidsfordriv under Baadreiser her Nord at faa Folkene til at forklare mig Et og Andet om Seilads og Søbedrift. Men har Nogen forstaaet den Kunst at styre en Baad og agte paa Veiret og klare Søen, saa var det vel gamle Hartvig. Han er derfor en af dem, som jeg takker for, at jeg har faaet en saa tiltalende Forestilling om og Agtelse for den hele Søbedrift paa hin yderlige Kyst.
Jeg tror i det Hele taget, at der er intet Arbeide saa simpelt, at det jo, udført med Flid, har en dannende Indflydelse paa Arbeideren, og det ikke blot med Hensyn
