Man maa kanske have reist omkring i Finmarken og hørt noget af den meget Tale om Agn og om Fiskerens Forlegenhed, naar han mangler Agn – for at sætte Pris paa selv det uanseeligste Middel til at afhjælpe den saa hyppige og kostbare Mangel. Under Lodde-Fisket kan Skreien gaa i store Stimer, og Havet kan være fuldt af den Smaafisk, som heder Lodde, og som er Skreiens Føde- og altsaa et godt Agn; men det kan være, at Lodde-Sværmen staar paa saa dybt Vand, at den ikke kan naaes med de almindelige Fangst-Redskaber. Den Mand, som kan finde op et nyt og hensigtsmæssigt Redskab hertil, vil blive en Velgjører for disse nordlige Egne.
Skjæl er som bekjendt et meget søgt Agn. Men de ligge ogsaa ofte paa saa dybt Vand, at de ikke ere til at naa med de Redskaber, man hidtil har havt. Men i en Embeds-Beretning af Foged Dreier i Tromsø til Amtmanden over Finmarkens Amt, i hvilken Beretning Fogden havde at give Forklaring om Næringsveienes Tilstand og Folkets Kaar i Tidsrummet 1856 til 1869, fandt jeg Følgende:
Et af Smed Jørgensen i Skjervø opfundet Redskab til paa dybt Vand at optage Skjæl, der har faaet Navn af Skjæl-Kjælke eller Skjæl-Ploug, er meget tjenligt for sit Øiemed, hvorfor Opfinderen har faaet Belønninger hos Kommunalstyrelserne. Det er dog ikke blevet meget almindeligt, hvortil sandsynligvis Prisen 15–20 Spdr. for Redskabet med Tilbehør har bidraget noget.
Dette nye Redskab skulde jeg ønske jeg havde havt en Tegning af forleden Dag, jeg hørte et Foredrag af Professor Sars. Hr. Professoren fortalte os, at indtil for faa Aar siden var det en almindelig Mening blandt Naturforskerne, at der maatte være mørkt og dødt og tomt for levende Væsener i Havet, naar det bar ned under en
