For nogle Aar siden var Følget en Nat over paa
en Gaard i Eidsvold, hvor han havde faaet Lov at spille
Komedie, og hvor Tilskuerne bagefter fik Lov at danse
paa Salen – og de danske og turede, til to af Bordene
i Gulvet brødes ned. En Kvinde, som tjente paa Gaarden
da, har fortalt mig det; foruden dette med Loftet
mindes hun endnu to Ting, nemlig at hun ikke selv fik se
Komedien, fordi hun ikke havde de 8 Skilling, som Billetten
kostede, og at hun isteden fik se en voldsom Scene mellem
Anne Marie og en gift Kone i Nabolaget, hvorved det
viste sig, at hin formedelst stadig Mistanke mod sin Ledsagers
Troskab var saare snar til at forivre sig.
Det skal ogsaa være denne Mistænksomhed, som tilsidst gjorde det uudholdeligt for Lars, og han forlod sin fleraarige Medvandrerske, tagende med sig som sin Part det mellemste af de tre Børn, en Smaagut, medens hun beholdt en ældre Gut og et spædt Pigebarn.
Saa, i 1862, en Søndag Formiddag, kom Lars med sin lille Søn til et Hus i Eidsvold, hvor der var Øl-Udsalg og dermed jevnlig Samling af Folk om Søndag Eftermiddagene. Hans Erinde var at bede om Lov til at spille Komedie der om Aftenen. Konen i Huset (jeg har det af hendes egen Mund) yndede hverken sin Mands Øl-Handel eller den Fremmedes Spil; og denne var da saa beskeden, at han gik ud, da Svaret lød paa, at Manden i Huset var var fraværende og ikke ventende hjem før sent paa Dagen. Alligevel gik han ikke længer end ud paa Gaarden, hvor han biede Manden, og han fik baade spille om Aftenen og logere i Huset nogle Dage for at reparere Ure, som nogle af Tilskuerne betroede ham, og – inden Ugen var omme, bad Husets Tjenestepige sig Lov at besøge sin gamle Moder, og Lars gav hende Skillinger til at kjøbe Sukker og Kaffe til at traktere Moderen med, og han ledsagede hende derhen, og begge bad de om hendes
