af Skjær og Grunde o. s. v. en Lods maa have i sin Hukommelse for at finde ud og ind af de mange Skibsløb. Lægmanden undrer sig over Professoren, som kan erindre og forstaa de mange latinske og græske Ord og dermed læse de ulæselige Skrifter; men Professoren skulde igjen undre sig – om han lagde Mærke til det og forstod det – over den Evne at kjende og have liggende for det indre Syn rimeligvis Tusind-Tal af Lods-Mærker.
Der er de Lodse, som ere kjendte paa Halvdelen af vor Kyst, ja mere.
Der skal Lyst og Øvelse til fra Barnsben, og senere hen ikke blot stadig Vane, men forsætlig og udholdende Flid.
Jeg formoder, at Lodsoldermændene, som examinere Lods-Drengene, gjøre samme Erfaring som Professorerne, der examinere Studenterne, at det er ingenlunde alle, som have Geni til at nemme alle disse Ting.
Og saa kræves endda et raskt og modigt Sind, at Lodsen ikke skal forvildes i Farens Øieblik, naar Skibet med Liv og Gods er ham betroet, og Storm og Tykke har kastet ham ind i Braad og Brand.
En vistnok kyndig Mand har i Morgenbladet for iaar givet en Beretning om Lodseriet i det Søndenfjeldske Distrikt for ifjor. Det hænder, ser man, at det gaar galt, at Skib har faaet Lods ombord og endda støder eller strander. Men dette sker oftest formedelst uafvendelige Omstændigheder, og formedelst Feil af Lodsen mislykkes Lodsninger saa sjelden, at det er kun som 1 af 10,000. Og dette er et Resultat, siges der, som neppe nogen Nation kan fremvise Sidestykke til.
Ligesaa har jeg altid hørt de norske Lodser berømme for den opoffrende Dristighed, hvormed de vove sig ud i Uveir, for at yde sit Kalds Tjeneste. Og jevnlig falde nogle af dem som Offere for sin Iver. I Aarene 1862
