Jeg har netop læst Wilsters Oversættelse af Homers Iliade, som i nogen Tid har været min Underholdning i mødige Stunder, og før jeg sætter den op paa sin Plads i Hylden igjen, vilde jeg gjerne give Andre om kun en liden Mundsmag af denne Læsnings Interesse.
Jeg veed nok, at der er Mange, som ikke synes om eller vel endog have imod Digte, og jeg tænker mig derhos, at Adskillige ville undres over, at Folkevennen byder dem Stykker af et hedensk Digterværk.
Men om Schreuder kunde sende os Oversættelse af et Digt, hvori en begavet Zulu-Hedning havde tolket sit Folks bedste Tanker og Følelser, mon ikke En og Enhver her i Landet vilde læse det? Thi den sande Deltagelse for Hedninge-Folkene kan ikke bare ville læse og høre om Raahed og Vederstyggelighed iblandt dem, men vil heller glæde sig ved at se Tegn til Aand og Hjertelag.
Det hører med til den rette Forstaaelse af Hedningeverdenen og af Menneskelivet i det Hele at lægge Mærke til de Træk af ædel Sands og fremadskridende Aands-Udvikling, som monne forekomme selv i Natur-Tilstanden.
Homers Digte høre til de mærkværdigste og skjønneste Træk i den Retning, som Verden eier.
