ligere Oplysninger. Og nu vilde jeg gjerne paa selve Stedet forvisse mig om Alt.
Nu er Spørgsmaalet Fortjener denne Mand og Kone, at man hjælper dem til Hus? Hvorfor har han anvendt sin Ungdoms Tid saa daarligt? og hvorfor gik hun hen og giftede sig med denne Fremmede? Bør de ikke ligge, som de have redet?
Paa den anden Side kan bemærkes dette, at de ikke besvære med Klage over, at de virkelig ligge som de have redet; dernæst at det er dog i Sandhed glædeligt baade at Manden selv er kommen paa bedre Vei og har fundet en Havn, og at det nu, da han er bleven gift og det godt gift, kan ventes, at han vil kunne opdrage de to Børn, som han har hos sig, men som fødtes paa Fantestien; fremdeles, at kanske Forbindelsen med dette Hjem lidt efter lidt skal udøve som en dragende Indflydelse paa hin hjemløse Familie, af hvilken de to Ældste, hin Christian og Lovise, nu gaa vaklende i høi Alderdom.
Efter Overveielse af alt dette sagde jeg saa til Lars og hans Hustru, at dersom de selv kunde lægge til Noget, og dersom Naboer og Bygdefolk, som jo maatte kjende bedst baade deres Trang og deres Værdighed, ogsaa vilde vise dem den Tillid og Yndest at lægge til Noget, saa vilde jeg anbefale dem til at erholde et Tilskud af de Penge, som Storthinget har bevilget til Hjælp for Folk, som forlade Omstreifer-Stien.
Og jeg havde den Tilfredsstillelse, da jeg forelagde denne lille Plan for Stedets Sognepræst, at han billigede den og lod et Ord falde om, at han vilde selv prøve paa at faa Tingen ordnet saa.
Ved et andet Punkt yttrede jeg mig mere uforbeholdent. Der er et Barn til af Lars og Anne Marie, som endnu følger Moderen, det ældste, hin Gut paa 9–10 Aar. Moderen skal ønske at blive af med ham ogsaa, men Faderen
