Side:Folkevennen 1864.djvu/70

Denne siden er ikke korrekturlest
66

alle Rigets Provstier, og jeg bad ham give mig en Oversigt over, hvad han under sine Visitats-Reiser maatte have spurgt og erfaret til Forklaring for, at der i de fleste Egne af hans Stift skulde være, og vedblive at være, en saa overmaade mislig Tilstand. Min ligefremme Anmodning blev venlig imødekommet, og da jeg af Biskoppens Forklaring fornam, at han havde skjænket denne Sag en særdeles Opmærksomhed, gik jeg videre og bad ham give mig den samme Forklaring skriftlig – jeg ønskede at bruge hans Ord som Støtte for en Anskuelse, som jeg længe havde talt for, men som jeg vidste behøvede flere og heldigere Talsmænd.

Og se nu, hvad Hr. Biskoppen skriver om det Punkt, som det her og nu var min Agt at henlede Fattigkommissioners Opmærksomhed paa:

Den første og dybeste Aarsag, den egentlige Rod til Ondet (jeg mener: forsaavidt den maa søges i de sociale Forholde), er jeg fremdeles intet Øieblik i Tvivl om at søge i den Mangel paa tilbørlig Afsondring af Kjønnene fra Barnsben af, som næsten overalt finder Sted i Almuens Soverum. Man kan vel faa høre den Paastand, at dette Samvære finder Sted i al Uskyldighed, ja at det at bringe Kjønnene nær hinanden til alle Døgnets Tider og i alle Situationer uden at tilstede nogen usømmelig Tilnærmelse, endog skal hindre Tanken om en saadan Tilnærmelse fra at opstaa. Men er denne Paastand ikke et blot og bart Paaskud, saa vidner den kun om den fuldstændigste Blindhed for Beskaffenheden af en af de stærkeste Naturdrifter hos Mennesket. Næst den omskabende Indflydelse paa Menneskets hele Indre, som ligger i levende Christendom, er der ingen kraftigere Dæmning mod Kjønsdriftens uordentlige og syndige Bevægelser end den naturlige Blufærdighedsfølelse; men at unge Mennesker af begge Kjøn i hinandens Paasyn klæde sig af og paa, bevæge sig halvnøgne i samme Indelukke, og gaa til og fra sit Leie, er ligefrem nedbrydende for Blufærdigheden, hvilket ogsaa kommer tilsyne i den Mangel paa Undseelse og Skam, hvormed de kunne blotte sig ved andre Leiligheder. Herfra udleder jeg den Fripostighed, for ikke at sige Frækhed, hvormed Natteløberiet drives; thi det kan ikke ventes efter en saadan Skole, at nogensomhelst