en lang Række af Aarsopgaver – saa kommer Storthing og Regjering og gjør Forandring i Inddelingerne, flytter Grændse-Stene og Mærke-Skjel mellem f. Ex. By og Land, mellem det ene Provsti og det andet, ja mellem to Bispedømmer, som have bestaaet i Aarhundreder – og naar saa Tabelbærket taalmodig begynder at samle paa sine Aarsopgaver igjen efter den nye Inddeling, saa svare ikke disse sidste til de første, og der er bragt Forstyrrelse ind i det hele Værk, og det Udbytte, som paa den Maade vindes, svarer ikke til Forventningerne, og Statistikken selv taber i Agtelse og Tiltro blandt Folk, og der er derfor ikke synderlig Tilbøielighed til at gjøre, hvad ellers gjøres kunde, for at sætte Statistikken istand til nogenlunde at forvinde hine Stød.
Og hint Tilfælde med Christiania er kun et Exempel paa de flere Slags Forandringer, som der er at tage Hensyn til i denne Sag. Men neppe 10 Læsere i Landet vilde gjøre Følge, om jeg gav mig til at gjøre fuld Rede derfor. Det faar være nok at bemærke, at det nævnte ene Tilfælde er det betydeligste.
Men jeg tør tro, at det skal interessere nogle Læsere at se følgende Sammenligning mellem Land og By. Den er udført for det ene Aar 1856; ved Begyndelsen af Aaret var der Folketælling i Landet, og derfor er det valgt for denne lille Undersøgelse.
Den opgivne Indtægt for Fattigkasserne udgjorde følgende Beløb for hvert 100 Indbyggere:
1, | Land-Distrikterne, herunder indbefattet de saakaldte Værker og Brug med eget Fattigvæsen, samt medregnet en Del mindre Kjøb- og Ladestæder, som have Fattigvæsen sammen med Land-Sogne (1,307,830 Indbyggere) | 41 | Spd. |
2, | Smaa-Byerne, de med eget Fattigvæsen, 39 i Tallet (69,075 Indbyggeree) | 71 | – |
3, | Stor-Byerne Fredrikshald, Drammen, Skien, |