4, | Hovedstaden, dengang uden Forstæderne (31,715 Indbyggere). | 145 | – |
Og for hvert 1006 Indbyggere var Antallet af understøttede Fattige, som følger:
helt | delvis | ||
Forsørgede. | Forsørgede. | ialt. | |
1, Land-Distrikterne | 15 | 24 | 39 |
2, Smaabyerne | 15 | 32 | 47 |
3, Storbyerne | 29 | 51 | 80 |
4, Hovedstaden | 31 | 60 | 91. |
Altsaa, hvad enten vi se hen til Penge-Summerne eller til Fattig-Listerne, saa er Fattigvæsnet mindst i Landdistrikterne (og i den foregaaende Oversigt have vi seet, at det er aller mindst i det vesten- og nordenfjeldske Strøg af Landet), men det er større i Smaabyerne, endnu større i Storbyerne, allerstørst i Landets folkerigste og betydeligste By, selve Hovedstaden.
Der er som en Naturlov, som med en vis Magt hersker over Tingene, at det mere bevægede og virksomme Liv i de tættere befolkede Bygder paa Landet, og i de folkerigere Byer, medfører en større Udvikling af det hele Samfund og med den en større og større Skilsmisse eller Forskjel mellem Menneskene, med forholdsvis Rigdom paa den ene Side og Fattigdom paa den anden.
Dette kan være baade vel og ilde. Saa liden Fattigbyrden er i mange afsidesliggende, stille Landsbygder, saa kan den falde tung nok for den Bære-Evne, som er der. Men i Byerne kan der bære Raad ikke alene til at afspise Nøden, men til at vælge en mere planmæssig Behandling af Forarmelsen, for at møde dens truende Væxt.
Hvad Planmæssighed der monne være, det skulde vise sig ved Betragtning af Forsørgelsesmaaden. Det førnævnte Antal af Fattige forsørgedes paa følgende Maader: