Side:Folkevennen 1864.djvu/88

Denne siden er ikke korrekturlest
84


Det er, som om vi pludselig vare komne frem i Skov-Kanten og fik Øie paa den skind-klædte Horde, som den sad der ved Stranden og kogte og aad. Der er flere Familier sammen (ellers kunde Affaldsdungerne ikke blevet saa store); Jagtens og Fiskeriets Redskaber ligge rundt om, og her er idel Virksomhed; thi vistnok er det et tarveligt og nøisomt Liv, men netop fordi Redskaberne vare saa ufuldkomne, saa maatte det kræve uafbrudt Anstrængelse og Opfindsomhed at friste Livet saavidt. Og efter hvad man hidtil har fundet, eller efter hvad jeg hidtil har truffet til at læse om disse Opdagelser, saa er det ialfald meget uvist om disse Folk have forstaaet at dyrke Jorden, eller om de have havt andre Husdyr end det ene, som der er fundet Levninger af, nemlig Hunden.

Det ser ellers ud til, at det har været fastboende Folk; thi man finder Levninger af Trækfugle, ligesaa af Hjortekalve og af voxne Hjorte med Hornene fældte eller fastsiddende paa Pandebenet, og da man nu veed, paa hvad Tider af Aaret det er, at Trækfuglen holder til her, at Hjorten faar Kalv, fælder Horn o. s. v., saa har man faaet ud, at Maaltiderne her ved Dungerne have været holdte omtrent Aaret rundt.

Jeg har sagt, at man finder Stenredskaber i nogle af Hedenoldets Grave. Dette er da Stenalderens Begravelser; de ere byggede paa en egen Maade, anderledes end de følgende Alderes, og udmærke sig ved den uhyre Størrelse af de Stene, som danner Gravkammeret. At bygge en saadan Grav har ikke været en enkelt Mands Sag, men en hel Stammes Arbeide. De have ikke (som vore Odin-dyrkende Forfædre) brugt at brænde Ligene, men lagt dem ind hele. Og der findes Benene den Dag idag, ligesom Mumierne i de beundrede Ægyptiske Grave.

Hine Grave er Mindes-Mærker fra Urfolkets Høitids-