Ikke længe efter stødte man paa hin anden Baad, og
Kong Fredrik den 7de var tilstede og deltog i den almindelige
Bevægelse, da den blev gravet frem: ved Synet
af Baaden og de mange Baadsredskaber og andre Sager,
som afdækkedes, var det, som om selve Oldtidslivets Færd
traadte frem af Graven.
Faa Dage efter indtraf Kongens Sygdom og Død, og dermed kom Krigen. Der blev ikke engang Tid til at samle og sætte sammen Stykkerne af denne sidste Baad, og nu ere de ødelagte. Og selv den afbildede Baad har Danmark maattet afstaa med samt det Land, af hvis Skjød disse fædrelandske Klenodier ere fremdragne. Danmark har kun Beskrivelsen tilbage; thi den er forfattet af en af dets Sønner, og den har føiet sig til den smukke Række af Skrifter, hvorved danske Oldforskere have paa en Gang kastet Lys over Nordens Oldtid og forherliget deres Fædreland.
Jeg vender tilbage til den afbildede Baad, som altsaa, trods det usædvanlige Fund af to, er en aldeles enestaaende Oldtidslevning af dette Slags.
Baaden har ikke havt Mast og Seil, og der er ingen mærkelig Forskjel paa For- og Agter-Delen. Den har kun været til at ro med. Men man kan jo forestille sig, at de samme Folk desuden have havt andre Slag af Baade, og da nogle til at seile med.
Formens Raskhed og Lethed minder om f. Ex. Hardanger-Baaden. Den omtalte Sammenføining af Bordene med Klinksøm svarer ogsaa til, hvad der endnu sees alt fra Hardanger til Finmarken, og hvad der i Hedenold vides at have været brugeligt hele Norge over. Paa Strækningen fra Lister og Lindesnæs alt til den svenske Grændse nagles Bordene sammen, med Trænagler; men det er en nyere Maade.
Paa Vestlandet, hvor Baaden er klinket og ikke naglet,
