Grad traf Kornet, som Høavlen. Det er især Landmanden, som har lidt under de senere mislige Aaringer; men hvis vi nu blot kunde faa en eller to ligesaa gode, som det sidste, var maaske Alt gjenoprettet. I Sverige, hvor der ogsaa i 1869, altsaa to Aar i Rad var et fortrinligt Aar, regner man sig nu for ovenpaa og synes allerede at have glemt de onde Tider. Hvis vi ved næste Høst skulde være lige saa heldige, tør det dog haabes, at vi have lært af den Nød, vi have udstaaet, og at Sparsomhed og Tarvelighed herefter maa trives imellem os. Vort haarde Klimat og Landets lange Udstrækning udsætter os meget let for Uaar, som ofte gjentage sig i lange Perioder; men saa komme ogsaa de gode Aar i lignende Rækker. Derfor tør vi nu nære godt Haab for Fremtiden og foreløbig anse 1869 for det sidste af de „syv daarlige Aar.“ Som et Forbud om, at der nu kan ventes bedre Tider, tør det maaske ogsaa opfattes, naar der er indtraadt en Standsning i Gaardprisernes Synken, og naar Udvandringen i det forløbne Aar viste sig lidt i Aftagende. I 1870 udgjorde Antallet af norske Udvandrere til Amerika, saavidt det kan erfares, 16,000 Mennesker imod 18,000 i 1869. De senere Aars stærke Udvandring har vist sine Følger i en paafaldende Stilstand i Folkemængden, der kun forøges med et Par Tusinder om Aaret. I 1870 kan den anslaaes til henimod 1,740,000 Mennesker.
Da vi i Aarene før 1860 havde gode Tider, blev der gjort overmaade Meget for at udvikle vort Landbrug efter udenlandsk Mønster ved Indførelse af Maskiner og Lignende. Ligeledes havde man det meget travlt med at oprette Landbrugsskoler, hvoriblandt den største var den paa Aas. De senere daarlige Aar have givet Landmanden mindre Tillid til disse Indretninger, og ved enkelte af dem har Søgningen efterhaanden aftaget i den Grad, at de maatte nedlægges. Nu truer en lignende Skjæbne
