med Hjælpeskrue. I 1870 havde det sine Vanskeligheder at komme ud, da der laa usædvanlig meget Is i Fjorden; men da de først kom ud, gjorde de god Fangst. Til alt Held vare de saa tidligt hjemme, at næsten alle Skibe fik brændt sin Tran og gjort sin Rejse med denne til Hamburg, før Franskmændene stansede Skibsfarten paa Tyskland. Havde de været senere ude, vilde det stillet sig meget vanskeligt for dem.
Sælfangsten fra Kristianiafjorden har Svend Føyn at takke for Meget; dog farer han ikke selv længere paa Ishavet, skjønt han fremdeles har flere Skibe i den Fart. Nu sysselsætter han sig med at skabe en Hvalfangst under Norges nordlige Kyster. I 1870 var han meget heldig, da han fik ikke mindre end 36 Hvaler. Derimod var han ikke saa heldig i dette Aar at faa istand sin paatænkte Guanofabrik i Finmarken, da forskjellige Uheld navnlig med Maskineriet kom ham i Vejen.
Handelen har i 1870 gaaet sin jævne Gang, dog med adskillige Indskrænkninger, som Krigsforholdene medførte. Hvad Tab derved er forvoldt, lader sig endnu ikke tilnærmelsesvis beregne; dog er det neppe saa Meget, som man først skulde have troet. I en Henseende blev der ogsaa brudt en ny Bane ved Stiftelsen af det islandske Handelssamlag i Bergen, der allerede med Held har aabnet sin Virksomhed. Det Beslægtede mellem Vestlandets og Islands Næringsveje gjør denne Forbindelse meget naturlig og vil sikkert være til stor Fordel for begge Steder.
Hvad vor Skibsfart angaar, da ere vi endnu ikke komne paa det Rene, enten Dampen vil udelukke Sejlskibenes Anvendelse ialfald paa de mindre Ruter, eller om begge ville kunne anvendes ved hinandens Side. Man har troet, at f. Ex. saadanne Varer som Trælast og Stenkul aldrig vilde kunne lønne sig, naar de skulde føres i Damp-