Side:Folkevennen 1871.djvu/160

Denne siden er ikke korrekturlest
156

skibe; men desuagtet føres de nu hver Uge mellem Norge og England i de store engelske Dampskibe, der gaa i den Fart. Derfor vinder den Mening mere og mere Indgang, at Dampen i de fleste Ruter er fordelagtigst, og der anskaffes saaledes stadig nye Skibe, som ialfald ere forsynede med Hjælpemaskine. Man kan bedst se dette Omslag deraf, at Bygningen af Sejlskibe efterhaanden indskrænkes. I 1870 stod der ved Begyndelsen af Aaret 142 Fartøjer paa Stabelen, hvis Drægtighed tilsammen udgjorde 23,200 Læster, medens der ved Begyndelsen af 1871 kun var 108 Fartøjer under Bygning, med en Drægtighed af 18,000 Læster. Der er naturligvis fremdeles en ikke liden Brug for Sejlskibe; men det er dog klart, at Efterspørgselen efter dem er i Aftagende. Derhos maa det for Norges Vedkommende ogsaa komme i Betragtning, at vi nu bygge bedre og større Skibe end tidligere, da de norske Skibe ofte vare en Fabel for andre søfarende Nationer ved sit hæslige Ydre og daarlige Bygning. Der udkræves ogsaa gode Skibe til de udvidede Fragtruter, som nu efterhaanden aabnes paa fjerne Farvande lige til Japan og Kina. Med den første af disse Stater have vi i 1870 afsluttet en Handels- og Søfarts-Traktat, hvorefter de japanesiske Havne ere aabnede for norske og svenske Skibe. Efterat en svensk Søløjtnant ved Navn Annerstedt har undersøgt Forholdene i hine Egne, begynder ogsaa vort Konsulatvæsen at blive ordnet derborte, og ialfald een Nordmand er hidtil bleven ansat ved dette.

Disse Ture til fremmede Verdensdele ere meget indbringende, og i Aarene 1868 og 1869 var det dem, som gav vore Redere det bedste Udbytte. Den Gang vare Fragterne i Europa meget lave; navnlig gjælder dette om Trælastførselen. Heri er der nu indtraadt en Forandring, idet vore Skibsredere have slaaet sig sammen ikke om at antage Priser, der vare under et forud bestemt Beløb. Der