Side:Folkevennen 1871.djvu/168

Denne siden er ikke korrekturlest
164

Indførelsen af noget Nyt. Denne Side af Folkekarakteren kan ofte være vel skarpt fremtrædende; men i et Tilfælde, som dette, hvor de Fleste holde for, at Noget maa gjøres, er den neppe til nogen Skade.

Den stærkeste Hindring som stiller sig i Vejen for en Udvidelse af Stemmeretten, er Vanskeligheden ved at finde et sikkert Grundlag, hvorfra man derved kunde gaa ud. De nuværende Kommuneskatter kunne neppe afgive et saadant, da der er store Forskjelligheder ved disses Udligning. Der har været Tale om at indføre Skat til Staten for det Tilfælde, at man skulde udvide Stemmeretten; men dette Middel vilde neppe vække meget Bifald, da det er saa længe siden vi havde noget Saadant. Ligeledes er der vel heller ikke Mange, som kunne gjøre sig fortrolige med Tanken paa, at man ved en stærk Udvidelse af Stemmeretten ogsaa mueligens maatte finde sig i enkelte nødvendige Ændringer ved vor Forfatning efter udenlandsk Mønster. I Udlandet findes kun yderst faa Forfatninger, der ikke ved Siden af almindelig Stemmeret ogsaa have sørget for at danne en tilstrækkelig Modvægt inden den lovgivende Forsamling, og vi tør neppe rose os af, at vi i politisk Modenhed ere komne længere end disse Stater. I Europas andre Lande er man i den Grad fortrolig med saadanne Institutioner, at selv meget vidtgaaende politiske Forfattere ikke ubetinget have erklæret sig imod dem.

Denne vor Tids Lyst til at holde Møder hviler øjensynlig paa en dybere Retning i Tidens og Folkenes Aand, der i alle Forholde viser sig som en afgjort Tilbøjelighed til at slutte sig sammen og ved Foreningen af de spredte Kræfter opnaa noget Stort. Som oftest er denne Sammenslutningsaand nær forbundet med en stærk frisindet Retning; men det udelukker ikke Muligheden af, at den ogsaa af og til for en Tid kan komme til at anvendes i det modsatte Øjemed. Vore simple og naturlige Forhold til-