Side:Folkevennen 1871.djvu/169

Denne siden er ikke korrekturlest
165

lade dog kun sjelden, at dette sidste sker, skjønt de ikke ganske kunne forhindre det. Aaret 1870 har saaledes seet et Exempel paa, at en enkelt Forening, dog uden at vinde ubetinget Tilslutning fra nogen Kant, har forsøgt at faa istand Udtalelser imod de nyere, frisindede Love, der have ophævet de Skranker, som laa hæmmende om enhver Haandverksdrift, men tillige i flere Henseender skjænkede dem en vis Beskyttelse. Det maa indrømmes, at vore Haandverkere nu ere meget ugunstig stillede imod før, og at de saaledes til en vis Grad kunne have Ret til at være misfornøjede. Men paa den anden Side er der hos os gjort saa Lidet for at følge Tidens Krav paa Frihed udenfor den strengt politiske, at det vilde være stor Skade, om der her skulde komme selv det mindste Tilbageskridt.

Af skandinaviske Møder har Aaret 1870 to at opvise, et Skolemøde i Gøteborg og et Arbejdermøde i Stockholm. Til Mødet i Gøteborg de første Dage af August mødte omtrent 4–500 Svensker, 200 Nordmænd og 100 Danske foruden nogle Finner. Af disse Deltagere var der henved femti kvindelige Lærere, et talende Bevis paa, hvorledes Tanken om Kvindens Anvendelse i forskjellige Stillinger, som før kun vare forbeholdte Mænd, nu har grebet om sig. Den gjæstfrie Maade, hvorpaa de fremmede Gjæster bleve modtagne i den rige svenske Handelsstad, var vel skikket til at udbrede Følelsen af de nordiske Folks nære Slægtskab. Ved Siden af meget vidtløftige Debatter, virkedes der ogsaa ved Afholdelse af Foredrag og ved Forevisning af Undervisnings-Material. Maaske man dog ved alle Møder af den Art tør sige, at det mest Vækkende er selve Samværet med saa Mange, der sysselsætte sig med det samme Kald, og at den Belærelse, som kan vindes ved Foredrag og Forhandlinger, er forholdsvis liden imod den, som vindes ved den mundtlige Samtale Mand og Mand imellem.