Det nordiske Arbejdermøde aabnedes i Stockholm den
30te Juli og sysselsatte sig med Drøftelsen af de vigtige
Spørgsmaal, om hvad der kunde gjøres for at hæve de
arbejdende Klassers Moral og Sædelighed, ligesom deres
økonomiske Stilling, samt hvad der var at gjøre for deres
bedre Opdragelse, og om Foreningsvæsenet. Møderne vare
dels almindelige, dels særskilte i tre Afdelinger. Det vakte
en Smule Misstemning, da der i Forhandlingerne indblandedes
Spørgsmaal om Udvidelse af Stemmeretten, idet, som
Flere med Føje fremhævede, dette intet havde at gjøre med
det Øjemed, hvori Mødet holdtes. Desuden var et fællesnordisk
Møde neppe det passende Sted til at drøfte et
saa gjennemgribende Spørgsmaal, der endnu var langt fra
at nærme sig imod sin fuldstændige Løsning, og som derhos
for hvert af de tre Lande havde meget forskjellige
Forudsætninger. En anden Indvending, som ogsaa kunde
gjøres, er den, at der kun optraadte meget faa af de tilstedeværende
Arbejdere som Talere, og at Mødet saaledes
kun uegentlig kunde bære Navn af et Arbejdermøde. Men
denne Indvending har ikke Stort at sige, da der naturligvis
kræves Tid for at opdrage Arbejderne dertil, og den Dag
nok vil komme, da en forøget Kundskabsmasse og Selvagtelse
vil hæve Nordens Arbejdere til et højere Standpunkt,
end de nu indtage, og gjøre dem til fuldmyndige
Medborgere af sit Samfund. Da vil man ogsaa takke de
Mænd, som hidtil have ledet dem frem paa en saa velsignelsesrig
Bane. Af disse bør nævnes nuværende Politimester
Gamborg, som den Nordmand, der under Mødet
i Stockholm gjorde sig mest bemærket. Flere af de ved
denne Lejlighed vedtagne Resolutioner bære Vidne om, at
Arbejdersagen for Tiden er i godt Spor, og at der neppe
er nogen Fare for en Gjentagelse af den usunde Retning,
hvori den slog ind for omtrent 20 Aar siden. Dermed er
det dog ikke sagt, at der ikke skulde kunne tænkes den sør-
Side:Folkevennen 1871.djvu/170
Denne siden er ikke korrekturlest
166