Side:Folkevennen 1871.djvu/170

Denne siden er ikke korrekturlest
166


Det nordiske Arbejdermøde aabnedes i Stockholm den 30te Juli og sysselsatte sig med Drøftelsen af de vigtige Spørgsmaal, om hvad der kunde gjøres for at hæve de arbejdende Klassers Moral og Sædelighed, ligesom deres økonomiske Stilling, samt hvad der var at gjøre for deres bedre Opdragelse, og om Foreningsvæsenet. Møderne vare dels almindelige, dels særskilte i tre Afdelinger. Det vakte en Smule Misstemning, da der i Forhandlingerne indblandedes Spørgsmaal om Udvidelse af Stemmeretten, idet, som Flere med Føje fremhævede, dette intet havde at gjøre med det Øjemed, hvori Mødet holdtes. Desuden var et fællesnordisk Møde neppe det passende Sted til at drøfte et saa gjennemgribende Spørgsmaal, der endnu var langt fra at nærme sig imod sin fuldstændige Løsning, og som derhos for hvert af de tre Lande havde meget forskjellige Forudsætninger. En anden Indvending, som ogsaa kunde gjøres, er den, at der kun optraadte meget faa af de tilstedeværende Arbejdere som Talere, og at Mødet saaledes kun uegentlig kunde bære Navn af et Arbejdermøde. Men denne Indvending har ikke Stort at sige, da der naturligvis kræves Tid for at opdrage Arbejderne dertil, og den Dag nok vil komme, da en forøget Kundskabsmasse og Selvagtelse vil hæve Nordens Arbejdere til et højere Standpunkt, end de nu indtage, og gjøre dem til fuldmyndige Medborgere af sit Samfund. Da vil man ogsaa takke de Mænd, som hidtil have ledet dem frem paa en saa velsignelsesrig Bane. Af disse bør nævnes nuværende Politimester Gamborg, som den Nordmand, der under Mødet i Stockholm gjorde sig mest bemærket. Flere af de ved denne Lejlighed vedtagne Resolutioner bære Vidne om, at Arbejdersagen for Tiden er i godt Spor, og at der neppe er nogen Fare for en Gjentagelse af den usunde Retning, hvori den slog ind for omtrent 20 Aar siden. Dermed er det dog ikke sagt, at der ikke skulde kunne tænkes den sør-