tildels have været begrundede, kan vel ikke nægtes; men det Hele og Store har Salmebogen øjensynlig slaaet an.
I Juli Maaned afholdtes et stort Missionsmøde paa Tromsø, som besøgtes af Mange fra Landets sydlige Egne. Missionsvirksomheden omfattes med stor Interesse og lægger Beslag paa mange Kræfter. At dette kan have sine Overdrivelser, er mere end sandsynligt; men derfor kan man ikke i det Store taget fælde en ugunstig Dom over vort Folks Missionsiver, allermindst af den Grund, at den er for kostbar. Thi uagtet de Penge, den drager ud af Landet, ere ganske pene Summer, ere de dog forsvindende i Sammenligning med, hvad der udgives paa andre Kanter. De ere et nyt Bevis paa den Deltagelse, hvormed vort fattige Folk omfatter Andres aandelige som legemlige Nød og Trang.
Tromsø var i 1870 ogsaa Stedet for den Udstilling, som afholdtes af de nordlige Egnes Produkter. Af særdeles Interesse for det hele Land var den hermed forbundne Samling af Alt, som kunde tjene til at belyse Lappefolkets Liv; der er ingen Tvivl om, at den vilde være bleven bemærket i en langt højere Grad, end nu var Tilfældet, hvis ikke Krigen var kommen imellem og havde bortvendt Interesserne. Den østerrigske Regjering viste dog den Opmærksomhed at udsende en Mand for at afgive Beretning om Udstillingen og om de norske Handelsforhold i Almindelighed. I Frankrige var noget Lignende paatænkt, men blev forhindret ved den kort før udbrudte Krig. Denne Udstilling er den nordligste, som hidtil er holdt; den har sin store Betydning for de Egne, som den gjaldt, og vil forhaabentlig snart vise sine Virkninger. De tre nordlige Amter have betydelige Rigdomskilder til sin Raadighed, som det kun gjælder om at benytte paa den rette Maade, forat de kunne indtage den Plads, som tilkommer dem i Kappestriden om at udvikle Fædrelandets Velstand.
