Naar der spørges om Norges Fremgang i Oplysning,
Videnskab o. s. v. i 1870, maa Svaret nærmest blive,
at der er fortsat paa den engang lagte Grundvold. For
Folkeoplysningen arbejdes fremdeles, dels ved at sørge for
Almueskolen, saasom ved en interessant Udstilling af Skolemateriel,
dels ved de nu meget yndede Folkehøjskoler.
De sidste hvile paa en smuk Tanke, skjønt det ofte synes,
som om de anlægges i en vel ensidig Retning, enten denne
er kirkelig eller politisk, eller begge Dele i Forening. Saafremt
der kunde udvirkes et Tilskud af Staten for disse
Skoler, vilde dette visselig være meget gavnligt dels fordi
deres Bestaaen derved vilde sikres, dels fordi der saaledes
vilde blive Adgang for Stat eller Kommune til at øve en
Smule Tilsyn ved den Undervisning, som der bydes. Paa
de fleste Kanter er Interessen i Stigende; dog er der ialfald
en Skole, hvormed det er gaaet stærkt tilbage. I et
noget lignende Øjemed, som Folkehøjskolerne, virker ogsaa
i Kristiania den nyttige Forening for fri Undervisning,
som er bragt istand af og blandt Studenterne.
Med offentlige Foredrag er der ligeledes fortsat. I Kristiania, hvor Sagen paa Grund af Forholdenes Natur har lettest for at komme i Gang, har der en til to Gange om Ugen været holdt Foredrag efter Foranstaltning af det nyttige „Selskab for Kristiania Bys Vel,“ ligesom Arbejdersamfundet gjerne hver Søndag plejer at byde sine Medlemmer saadanne. I Bergen holdt Professor Bang en Række literaturhistoriske Foredrag Vaaren udover.
I November aabnedes endelig Norges første tekniske Læreanstalt i Throndhjem under Kaptejn Geelmuyden, forhaabentlig ikke den sidste. Kristiania maa i denne Henseende fremdeles lade sig nøje med den Adgang, som Tegneskolen kan frembyde. Ved den Udstilling af Elevernes Arbejder, som afholdtes ved denne i April, viste det
