hederne fra Aaret 1809 ere saaledes af en anden Art, end
de her omtalte, og kunne følgelig heller ikke behandles paa
en saa flygtig Maade, som det har ladet sig gjøre ved
disse. Aarer 1809 er et Forspil for 1814; det er Indledningen
til en ny Tid for vort Fædreland, et Varsel om
det afgjørende Brud med Fortiden, der snart skulde komme.
Forinden vi fra Skildringen af Krigen med den fremmede Fiende gaar over til at fortælle om den Kamp, det ulykkelige Frankrige strax efter maatte bestaa med Fiender, som det havde ammet ved sit eget Bryst, maa vi først fortælle et Stykke Historie op igjen for bedre at kunne forstaa det besynderlige brogede Billede, som Borgerkrigen ruller op for os. Vi gaa tilbage til den første franske Revolution af 1789. Hvad der ved denne Revolution kom til Udbrud, var de dannede næringsdrivende Klassers Kamp mod en udartet Kongemagt og en udartet Adel. Hvad der oprindelig eftertragtedes, var, at den saakaldte Trediestand skulde stedes til ligeordnet Ret med de to andre Stænder, Adel og Præsteskab, til at tage Del i Statens Anliggender. En saadan Deltagelse maatte med Nødvendighed medføre en Indskrænkning i Kongemagtens Enevælde og Adelens trykkende Aag. Som det imidlertid pleier at gaa med Revolutioner, forplantede Bevægelsen sig, som naar man kaster en Sten i Vandet, stedse videre og videre ned i de lavere
