Side:Folkevennen 1872.djvu/115

Denne siden er ikke korrekturlest
111

Dreng“ og „den gode Frues Pige“ foruden 6 Arbejdsdrenge og 3 Kvindfolk. Dette var den egentlige indfødte Adel paa Hedemarken; thi at Fru Eline Marsvin og den rige Kantsler, Jens Bjelke, havde en Del Ejendomme paa disse Kanter, kan ikke komme med i Betragtning, da de kun sjelden holdt til paa dem. Til Sammenligning med de hos de nævnte Adelsmænd paa Norve, Samsal og Saxlund opførte Tjenere kan det anføres, at Sorenskriveren over Hedemarken i sit Hus havde 11 Tjenere af begge Kjøn og Fogden endog 23. Den Sidstes Forretninger paalagde ham dog bestandig et større Tjenerhold, men selv om man tager Hensyn hertil, bliver det dog mere, end der fandtes hos Adelsmændene.

Formodentlig levede disse mindre Adelsmænd som oftest paa samme Maade som de omboende Bønder, og i Huse, der vare byggede efter Landets Skik. En befæstet Borg, saaledes som den ejedes af enhver større dansk Godsejer, fandtes ikke i Norge, maaske med Undtagelse af Ellingaard i Smaalehnene. Østraat fik først senere sit nuværende faste Ydre, og de Adelsmænd, der havde Stenbygninger paa sine Ejendomme, vare kun yderst faa i Antal. Udenfor de bekjendte Slotte, Baahus, Akershus, Bergenhus og Throndhjems Gaard var en herregaardsmæssig Bygning, selv paa Kronens Ejendomme, en stor Sjeldenhed, undtagen hvor der endnu var brugelige Levninger af et gammelt Kloster. Den mest storartede var rimeligvis Sæm ved Tønsberg, hvoraf endnu en ikke liden Del er bevaret i den nuværende Jarlsberg Hovedgaard. Her knejsede en vældig toetages tegltækket Bygning i Firkant med indelukket brolagt Borggaard. I den østlige Fløj havde Lehnsherren over Tønsberg Lehn sin Residents. Kom man ind i Forstuen, saa man en Vindeltrappe og 4 Døre, af hvilke en gik ind i Fruerstuen. I denne var der en Skorsten, et Par Borde eller Skiver, en svarvet Slagstol