Agerbruget stod ikke meget højt; der fandtes sjelden
mere end en Harv og en Plog paa Gaardene, og det er
ikke bestandig, at der nævnes Arbeidssæler, hvoraf to skulde
koste en Mark. Af Heste havdes gjerne en eller to; dog
forekommer der undertiden tre til fire, ligesom der nok ogsaa
findes de Gaarde, som ikke havde selv en udlevet Hest.
Thi man brugte dem gjerne saa længe det var muligt.
Grise, Gjeder og Sauer vare almindelige, men nævnes
sjelden i stort Antal. En 7–8 Kjør og Kvier var ingen
Sjeldenhed, og der nævnes paa en Gaard indtil 22 af dem.
Kjøretøjer brugtes naturligvis næsten ikke om Sommeren,
da den, der vilde frem, enten maatte hjælpe sig afsted med
sine egne Ben eller ogsaa bruge Hest; derfor vare ogsaa
Sadler meget almindelige. Men om Vinteren, naar Isen
lagde Bro over Sunde, Søer og Elve, og Sneen gjorde
Færselen let, da kom Slæderne frem. Om Søndagen for
Bonden til Kirke i den nedarvede Kirkeslæde, som undertiden
nævnes, og formodentlig har været af samme Sort,
som de endnu bevarede gamle Slæder med pragtfulde Udskjæringer.
Om Bøndernes Tjenerhold er det ikke godt at sige noget Bestemt, da der sjelden findes Meget derom. Paa en Gaard i Thelemarken nævnes i 1651 en Pige, Signe, der havde tjent i 2 Aar og derfor havde tilgode 3 Rdl. 3 ₻, en anden Pige, Maren, der for samme Tid havde at kræve 3 Rdl., Ole Svendssøn, der havde tjent i et Aar, og „Asslou fæhiuring.“ Husmandsklassen var endnu ikke talrig, om der overhovedet fandtes nogen saadan; ved Husmænd og Huskoner forstodes de Samme, som nu kaldes Inderster, hvilket Ord kun sjelden forekommer. Strandsidderne langs Kysten, der alene nærede sig af sit Fiskeri og i Regelen levede i den yderste Fattigdom, hørte i Grunden til den samme Klasse. Grænsen mellem dem og de mindste Bønder var ogsaa vanskelig at trække, især paa
