Norge ogsaa før Kalmarunionen var forenet med Danmark. Hvad han støtter sig til i sin Tidsbestemmelse, den han saa at sige har omsat i dansk Mynt, er, som det anføres i en Note, at „dette Hus blev efter en nu beklædt Mastes Vidnesbyrd opbygget 1324.“ Det samme opgives ogsaa i nogle for 30 Aar siden nedtegnede Notiser, som jeg har gjennemgaaet, men hvor det dog med nogen Forandring heder „ifølge Sagnet og et i den vestre Væg nærmest under Mønsaasen indhugget Aarstal.“ Hele denne Tidsbestemmelse maa imidlertid ansees yderst mistænkelig, da der ellers overhovedet ikke kjendes noget Aarstal paa en Husebygning hos os fra saa gammel Tid. Dertil kommer, at man, som nedenfor skal vises, dengang ikke kan have brugt saadanne gjennemgaaende Mønsaase. Alligevel bliver det sandsynligt nok, at Bygningen, naar Mønsaasen og Ramloftet tænkes borte, som ovenberørt skriver sig fra Tiden før Reformationen. I alle Fald er dette Hus nu, mig bekjendt, den eneste Korsbygning i Solør og Østerdalen og tillige det eneste i Solør med den gamle Grundplan.
I Østerdalen derimod findes flere tildels lignende Stuebygninger, om end ikke saa gamle, dog neppe i det hele meget over et Snes. De bedste, jeg saa, vare paa Almus, Kilde og Disætgaardene i Aamot, paa Kopang, Nystumoen, Sundet, nordre Vestgaard, Øvergaard, Svestad, Landet, Trønæsgaardene og Atneosen i Storelvedalen, samt paa Aakre i Rendalen. Der er neppe nogen, hvis Alder gaar op over det 17de Hundredaar. Den ældste, jeg traf, var en paa den sydligste Trønæsgaard, som efter Eierens Sigende skal skrive sig fra 1618, medens en anden paa samme Gaard er opsat først 1670; stort ældre kan neppe heller nogen af de øvrige ovennævnte være, men flere vistnok først fra det 18de Hundredaar. Den yngste, jeg saa, var en paa Skydsstationen Gjetvald Disæt i Aamot; denne er bygget i 1798. Der er ogsaa en saadan Stuebygning paa Kroken i Storelvedalen, som blev aftegnet i 1877 af Arkitekt Thorsen.
