Foran denne Indgang er der tilføiet et Udskud eller Bislag, som kan aflaases og hvis Hensigt det naturligvis er at tilveiebringe større Lunhed i Stuen. Bislaget er opført af indklædt Standerverk (se Fig. 1 D og Fig. 2) og har altid samme Dybde, men forskjellig Bredde. Undertiden er dog Dybden og Bredden omtrent lige store, saa at Grundplanen bliver omtrent et Kvadrat. Paa et saadant Bislag er der da opsat et andet Stokverk af Laft med Gavler i modsat Retning af Hovedbygningens. Herved fremkommer der følgelig et fritstaaende taarnmæssigt Rum, hvortil Adgangen er ad en Trappe i Hjørnet af Bislaget og som benyttes til Opbevaring af forskjellige Ting, især Gangklæder. Det er vel ogsaa Formen af dette Stokverk, som har fremkaldt det omtalte Navn. Dette træffes, saavidt bekjendt, første Gang her i Norden i en Dagthingning eller et Fredsforlig[1], som blev sluttet 1339 i Skaane mellem Kong Magnus Smek og Johan Uffesøn, men her under Formen „Barfrith.“ Dette er igjen en Forvanskning af det i middelhøitydske Skrifter fra det 12te og 13de Hundredaar forekommende „Bercvrit“ eller „Berfrit,“ som egentlig betyder et Beleiringstaarn af Træ. Hverken Navnet eller Tingen kjendes hos os udenfor Østerdalen, men her synes denne Bygningsdel engang at have været almindelig anvendt endog i Tønsæt og Trysil. Dog ere Barfrøerne lidt efter lidt borttagne, fordi de paa Grund af sin Plads foran Hovedbygningens Tag hindre Vandets frie Afløb og derved fremkalde Raaddenhed i Stuehuset. Nu er der neppe over 10 Barfrøer tilbage i hele Østerdalen. Jeg kjender saaledes kun 7, nemlig: i Storelvedalen et paa Hammeren vestenfor Skydsstationen Kopang, et paa Svestad, 3 paa Trønæsgaardene og et paa Prestegaarden; i Lilleelvedal et paa Steie; og i Tønsæt et paa Nytrøen. Ved første Øiekast kunde det synes, som om Barfrøerne maatte være senere Tilbygninger, dels fordi Stokkene i deres
- ↑ Saml. t. d. norske F. o. S. Hist. V, 571.
