Vægge ere meget tyndere end i Stuehuset, og dels fordi de sedvanligvis ei ere saa omhyggelig afhøvlede som i det sidste. Men den første Omstændighed staar vistnok i Forbindelse med, at man, da Bislaget som anført kun er af Standerverk, vilde gjøre Overbygningen saa let som mulig, og den mindre omhyggelige Afhøvling kan være tilfældig. Det er derfor rimeligt, at Barfrøerne maa være samtidige med de Huse, hvori de nu findes. Forresten er der al Grund til at tro, at denne Bygningsdel og dens Navn først er indkommen til Trysil fra de tilgrænsende svenske Bygder, navnlig Dalarne, hvor den vides at have været kjendt. Fra Trysil har da Skikken senere forplantet sig til det øvrige Østerdalen, dog ei udenfor denne og ikke engang til dens sydlige Nabobygd Solør.
I Forbindelse med selve Bygningerne maa vi ogsaa fæste Opmærksomheden paa den store Stues Udstyr og her først navnlig paa dens Skabe. Som ovenberørt er der 5 saadanne (se Fig. 1 a, c, g, i, k), hvoraf dog det i Hjørnet ved Indgangsdøren er af simplere Slags. Ofte har man nu borttaget de saakaldte Roskabe i Hjørnerne mellem Vinduerne, ligesom Fremskabene have moderne Former fra vor Tid. Paa de fleste Steder træffer man dog endnu Skabe fra forrige Hundredaar med de velkjendte sveivede Former og forsirede med Malerier, enten udførte graat i graat eller med Anvendelse af den Tids lyse og svage Farver. Fremstillingerne i disse Malerier ere de sedvanlige historierede Landskaber af Lighed med Per Odnes’s paa de bekjendte Tapeter i den store Stue hos Fru Glatvedt ved Hønefos. Man træffer antike Bygverker og Figurer, hentede fra den romerske mythologiske Verden, Amor, Diana, Apollo, Merkur o. s. v. eller de sedvanlige ømme Scener mellem Hyrder og Hyrdinder i Ludvig XV.s Dragter, undertiden ogsaa virkelige Personer som Ludvig XVI. og Marie Antonette. Derimod sees nu kun meget sjelden Exemplarer af de ældre Skabe fra Begyndelsen af det samme eller fra det
