er et Udtryk, der, naar undtages et Vers af Grettir[1], neppe forekommer oftere, end paa et eneste Sted i vore gamle Skrifter. Men netop paa dette Sted ligger ogsaa dets Betydning saa klar for Dagen, at derom ikke vel kan være nogen Tvivl. Ti naar det her, i Grágás (V. Finsens Udgave) 1ste Del Side 205, heder: nú heldr jörð griðum upp, en himinn varðar fyrir ofan, en hafit rauða fyrir útan, er liggr um öll lönd þau er vér höfum tíðindi af, saa er jo dermed udtrykkeligen sagt, at ved hafit rauða skal forstaaes Verdenshavet, det yderste Hav (úthafit, útsjórinn, umsjórinn), der efter den ældste Forestilling som en stor Flod omgav hele den bekjendte Verden (miðgarðr, got. midjungards) og i Myterne fremtræder under Billedet af en stor Orm, der bider sig i sin egen Hele (miðgarðsormr, jormungandr).[2]
- ↑ Grettis saga c. 24 Side 60 efter Kjøbenhavner Udgaven af 1853. I et Vers af Sighvat skald i Fornm. sög. IV, 193 forekommer með rauða salti, der ikke kan opfattes anderledes, end om der havde staaet með rauða hafi, men paa det tilsvarende Sted i Saga Olafs konungs hins helga (Christ. 1853) Side 83 staar „með grœno salti“.
- ↑ Snorre Edda I, 106; J. Grimm DM1 458 fg. DM.3 754, hvormed kan sammenholdes Prellers griechische Mythologie, (2den Udg.) I, 27. – Da Midgardsormen netop derfor betegnes med Navnet jörmungandr, fordi Ormen har en iøjnefaldende Lighed med en smidig Kjæp (hvorved man uvilkaarligen kommer til at tænke paa Fortællingen i 2 Mos. 7, 9–15), er der efter min Formening fuld Grund til i jarðar hasla at se en poetisk omskrivning af Midgardsormens Navn. Saa1edes har ogsaa S. Egilsson forstaaet Udtrykket, men hans Opfatning kan dog forsaavidt neppe være rigtig, som han gaar ud fra, at hasla er = lat. circulus, og grunder dette derpaa, at man satte heslistengr í hring om
