Mere uklart er det derimod, hvorledes Verdenshavet er kommet
til at kaldes hafit rauða, eller hvad der ligger til Grund
for denne Benævnelse. For om muligt at faa Rede derpaa er
det naturligt, at man ser sig om for at opsøge og om muligt finde
lignende Benævnelser paa Verdenshavet i andre Sprog, for at
derfra kan kastes det ønskede Lys over det her omhandlede Udtryk.
Saadanne behøver man da heller ikke al søge forgjæves.
Ti de forekomme endogsaa hos Folk og i Sprog, der høre til de
med vort eget nærmest beslægtede. Saaledes hørte det i ældre
Tid, og hører maaske endnu den Dag i Dag, til Folketroen i Engelland,
at the Red Sea er det sikkreste, men tillige det værste
Sted, hvortil man ved Besværgelser kunde henvise Gjengangerne,
naar disse foruroligede eller forulempede de gjenlevende ved sine
Besøg[1]. I Flandern antoges det ogsaa, at naar man i Kirkerne
- ↑ „A ghost may be laid for any term lese than an hundred years and in any place or body, full or empty; as a solid oak – the pommel of a sword – a barrel of beer, if a yeoman or simple gentleman – or a pipe of vine, if an esquire or a justice. But of all places the most common and what a ghost least likes, is the Red Sea, it being related in many instances, that ghosts have most earnestly besougth the exorcists not to confine them in that place. It is nevertheless considered as an indisputable fact, that there are an infinite number laid there, perhaps from its being a safer prison than any other nearer at hand, though neither history nor tradition gives us any instance of ghosts escaping or returning from this kind of transportation before their time“. Brand observations on the popular superstitions of Great Britain (London 1853) III, 72 jvf. 696 85.38 Hinsides oceanet eller en stor Flod, der skilte den fra de levendes Hjem, laa ogsaa efter Grækernes ældste Forestillinger Underverdenen eller de dødes Boliger, hvorfra ingen kunde komme tilbage; jvf. Preller griechische Mythologie (2den Udg.)
den udsøgte Kampplads. Ti som der til en saadan Ring udkrævedes et større Antal heslistengr eller höslur, og hasla altid betyder en enkelt Hesselkjæp, men aldrig en Ring af saadanne, saa kan hasla vel heller aldrig bruges til at betegne en Ring i Almindelighed. Men jarðar hasla kan heller ikke, som K. Gislason mener (Aarb. f. nord. Oldk. 1868 S. 363), minde om moldþinurr, eftersom Betydningen af hasla og þinurr er aldeles forskjellig, ligesom þinurr heller intet har at gjøre med vort Folkesprogs tina (= det gamle tína, se min Ordbog Side 673 b) og tenung (= det gamle teinungr, se min Ordbog Side 666 a).
