Side:Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1871.djvu/438

Denne siden er ikke korrekturlest

omhandlede Stenart passende skulde kunne faa en Benævnelse, der egentligen betegnede den haarde Knude, ikke af et Træ i Almindelighed, men af Heggen i Særdeleshed, som dog ikke udmærker sig ved saadanne Knuder fremfor andre Træer. Tilbøjeligere skulde jeg være til at dele hé-geitill. Vistnok har jeg ikke nogensteds stødt paa et Ord geitill, men derimod bruges Ordet geit eller geite i Folkesproget, idetmindste paa Lister, om de haarde Korn af en haardere Stenart, der findes indsprængte i en Masse af mindre haard Beskaffenhed, og i Besynderlighed om de indsprængte Korn, der ved deres Haardhed volde Ulejlighed, naar de ved Brugen slidte Kvernestene skulle ophugges af Mølleren; og af geit eller geiti kunde da geitill være dannet ved en almindelig Afledsendelse. Ja dette geitill forekommer jo endogsaa virkelig i Folkesprogets hardgeitill, der efter Ivar Aasens Angivelse i hans norske ordbog (2den Udgave af hans Ordbog over det norske Folkesprog) Side 266 betyder en haardfør Karl, men hvis oprindelige Betydning vistnok har faldet sammen med harðgeite, der bruges ved Siden af det ovennævnte geite i forstærket Betydning. Hvad den første Del af Ordet hégeitill angaar, da er det derimod vanskeligere at angive dens Betydning, da et eget Ord neppe kan paavises og vel heller ikke er forekommet, og det, skjønt Vokalens Længde tyder hen paa, at her er foregaaet en Kontraction eller Elisjon, dog ikke er let med nogenlunde sikkerhed at kunne sige, hvorledes Ordet i saa Tilfælde oprindelig har lydt. Det samme forekommer dog ogsaa i hégomi.

Endelig Skal jeg med Hensyn dertil, at man muligen kunde ville mene, at hégeitill ikke kan betyde den omhandlede Slags Kvarts, der er hvid, fordi det i Biskupa sögur II, 565 heder: kristallus var nú at sjá sem grár hégeitill, gjøre den Bemærkning at hégeitill her kaldes grár i Modsætning til den hvidere gjennemsigtige Krystal, der, naar den tabte sin Gjennemsigtighed og blændende Hvidhed, netop derfor kunde siges at faa et Udseende af hégeitill, fordi disse i øvrigt lignede hinanden, uagtet sidstnævnte havde en mattere Farve.