I Selskabets Møde den 14de Oktober 1870 har Hr. Professor C. A. Holmboe ved at henlede Opmærksomheden paa, at Parabelen om Menneskets Letsindighed, der forekommer i Barlaams og Josafats Saga, maa være af østerlandsk Oprindelse, eftersom den ogsaa findes i den under Navn af Kalila og Dimna bekjendte arabiske Samling af Fortællinger, tillige fremhævet den mærkelige Afvigelse mellem begge disse Gjengivelser af samme, at medens det i Barlaams og Josafats Saga er en Enhjørning, der forfølger Manden, er det derimod i Kalila og Dimna en Elefant. Herved skal jeg tillade mig den Bemærkning, at medens Kalila og Dimna heri stemme overens med Fortællingen, saadan som den findes meddelt i Skrifter fra Indien[1], saa er det dog heller ikke allene i Barlaam og Josafats saga, at Dyret kaldes en Enhjørning. Det samme er nemlig ogsaa Tilfældet med denne Fortælling hos Odo de Ciringtonia[2] (fra Slutningen af det 12te Aarhundrede) i hans Narrationes, hvorfra den er meddelt af H. Oesterley i Jahrbuch für romanische und englische Literatur, IX, 134. Dette er nu saa meget mærkeligere, som begge uagtet denne Overensstemmelse neppe kunne have øst af samme Kilde, eftersom de i andre væsentlige Henseender afvige fra hinanden. En anden Afvigelse med Hensyn til Dyrets Navn findes derimod i Fr. Rückerts poetiske Bearbejdelse af denne Fortælling i hans Parabel: „Es ging ein Mann im Syrerland“ o. s. v., først udgiven i Frauentaschenbuch, Nürnberg 1823, hvoraf Oehlenschlägers „Manden i Brønden“ vel maa ansees for en Oversættelse. Her er det nemlig en
- ↑ Se Benfeys Pantschatantra I, 80–83. II, 528; Felix Liebrecht i Jahrbuch für romanische und englische Literatur, II, 126–129. 314–335, især 330 fg.
- ↑ Den lyder saaledes: De unicorni. Quidam unicornus secutus est unum hominem. Qui cum fugeret, invenit arborem, in qua erant poma pulcra. Subter vero erat fovea. serpentibus. Bufonibus. et reptilibus plena. hanc arborem rodebant duo vermes, unus albus et alius niger. homo ascendit arborem et pomis vescitur et frondibus delectatur. et non attendit quod duo vermes radices arboris rodebant. Que cecidet. et miser homo in puteum corruit. – Ogsaa i Gesta Romanorum, hvor Parabelen er optagen, kaldes Dyret en Enhjörning.
