Side:Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1871.djvu/441

Denne siden er ikke korrekturlest

ulbandus, ἐλέφας og olifant er kommet til at betegne tre forskjellige Dyr, og at disse ere forvexlede med hinanden i de forskjellige Gjengivelser af den her omhandlede Parabel[1].

Da det staar i nogen Forbindelse med det her afhandlede Emne skal jeg benytte Anledningen til ogsaa at gjøre en Bemærkning med Hensyn til ullband, der forekommer som Tilnavn for en Sigurðr i den fabelagtige Göngu-Hrolfs saga (Fornaldar sögur Nordrlanda III, 240), og som Adjunkt K. Rygh i sit Skrift: Norske og Islandske Tilnavne fra Oldtiden og Middelalderen (Indbydelsesskrift ved Trondhjems Kathedralskole 1871) S. 70 b har opfattet, som om det var = ulfaldi, got. ulbandus. Denne Opfatning kan jeg nemlig ikke anse for rigtig, og det ikke allene eller især fordi der paa det nævnte Sted staar ullband og ikke ulband, men end mere fordi vort gamle Sprog kun synes at kjende Ordet eller Formen ulfaldi som Benævnelse paa Kamelen. Vistnok kunde man dog tænke sig, at Formen ulband var indkommen senere som overført fra mht. olbende, men i saa Fald vilde Ordet ikke i Nominativ lydt ulband, men ulbandi. Dette ullband er derfor visseligen ikke at forstaa eller forklare paa anden Maade, end Tilnavnet ullstrengr.

  1. At Johan af Capua har gjort Elefanten eller Enhjørningen til en Løve (se Benfeys Pantschatantra I, 80), har vel ingen anden Grund, end at Løven som et frygteligt Rovdyr i dette Tilfælde forekom ham mere passende.