deren er udført i England til Brug for de herskende engelsk-franske Slægter, og at den først efter Fuldførelsen er vandret til Norge, idet den rimeligvis er kjøbt af Kong Haakon som Foræring til hans Datter. Vistnok læses i Kalenderen en ikke ringe Mængde Tilskrifter, skrevne i Norge, men disse ere alle tilføiede med to nyere Hænder, den ene fra c. 1500 (eller maaske før), den anden lidt senere (c. 1520–30); disse sidste er skrevne dels paa Latin dels paa etslags Dansk, dels med rødt og dels med sort Blæk. De nævner dels kirkelige Festdage med et Tillæg af de respektive Lektioners Antal, dels angiver de Begyndelsesordene af Dagens Psalmer. De sidste, som tildels er ulæselige, forbigaar jeg, men de første skal jeg her anføre; de Helgennavne, som det var nødvendigt at beholde fra den engelske Kalender, betegner jeg med almind. Typer, TilSkrifterne fra c. 1500 med spærrede Typer og de endnu lidt senere Tilskrifter med Cursiv.
VIII Id. Jan. Epiphania domini. XII lectiones.
IIII – – Vilelmi episcopi et confessoris. XII l.
XVI Kal. Febr. Antonii. XII l.
XIII – – Fabiani et Sebastiani martyrum. XII l.
XII – – Sancte Agnetis uirginis. et martiris. XII l.
XI – – Vincentii leuite martyris. XII I.
IIII Non. Febr. Purificatio beate Marie. XII l.
III – – Anne matris Marie et Blasii episcopi. XII l.
Non. Febr. Agathe uirginis et martyris. XII l.
IIII Id. Febr. Scolastice virg. conf.
VIII Kal. Mart. Cathedra sancti Petri. XII l.
VI – – Mathie apostoli. Locus Bissexti. XII l.
III Non. Mart. Tome confessoris. XII l.
IIII Id. Mart. Gregorij pape et confessoris. XII l.
