optaget den ældre sædvane at citere efter Originalen; begge disse Lagmænd var, efter hvad man ved om dem, vel bevandrede i det gamle Sprog, har selv forsøgt sig som oversættere og var i Besiddelse af gode Lovcodices. Vi kan citere følgende Domme, hvori de har taget Del:
Herredagsdom af 13de Aug. 1572, Bergen (Statholderen, Lensherrerne paa Bergenhus og i Throndhjem, 2 Biskoper, 5 Lagmænd), dømmer „efter det 23de Capitels Lydelse udi Mannhelgen“ om „Fjølmæle“[1]; Cap. 23 i Landsloven svarer til Cap. 24 i Oversættelsen, men Stykket om Fjølmaele er her udeladt.
Dom af 2den Marts 1594, Bergen (Lagmand, Borgermester og Raad), citerer, at „udi den sidste Bog i Gulathings Loug i det XIII Capitell formeldes, om Kongen lægger mand Landsforrederie sag thill, da schall hannd giøre sig fri med sin Eed siellff tolffte, saa schall oc befrie sig for alle Obotemaal = Landslovens Tyvebolk Cap. 13: „Ef konungr kemir manni landrað, þa skal hann synia með tylftar eidi, sua skal oc synia allra ubota mala,“ medens Oversættelsen i Capitel 14 har: „Om nogen legger anden Udslegemaal eller fredløs Gjerning til, da skal han gaa sin Dul selv tolvte, og saa skulle alle Fredløs-maal sverges.“
Dom af 26de Sept. 1593 (Lagmand og Lagrettesmænd) dømmer ligeledes til 4 Marks Bod for Fjølmæli og 6 Mands Dom efter det 30te (ɔ: 23de) Capitils lydelse i Mannhelge-bolken[2].
Herredagsdom af 3die Juli 1599, Bergen (Befalingsmændene i Bergenhus og Throndhjem, 3 Adelsmænd, Lagmændene paa Stegen, i Throndhjem og Stavanger[3], citerer „Mandhelge Bog i det 28de Capitel: Om nogen Mand roser theraff adt haffue beliggit nogenn Kone, endog adt hun giør hinders Undan Førsell, epther Lougen, adt hand da schall staae saadann rett for thend kone, epther louglig Domb, som hand waar sandt schyldig i sagen, och kaldis mand this werre“ = Mannh. Cap. 29, stemmer ikke ordret med
