Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1880chri).pdf/501

Sproglige og kulturhistoriske Studier over gamle norske Ord og Udtryk.

Af

J. Fritzner.

I.

Sauma at höndum.

Det oftere forekommende Udtryk „sauma at höndum“ betyder jo ligefrem efter Ordene: „at sy ved eller til Hænderne“. Men medens dette er klart nok, saa paatrænger sig dog herved naturligen det Spørgsmaal: hvad menes herved, om hvad Slags Søm er der her Tale? Herom kan man nu gjøre sig Gisninger eller Formodninger, men deslige alene kunne dog ikke føre til nogen sikker Oplysning, naar man ikke faar nogen fastere Grund at bygge paa. Vil man have en bedre Rede paa Sagen, end derved kan vindes, ligger det nu nærmest at sammenholde dette Udtryk med andre, hvori sauma at forbindes med et følgende Dativ. Saadanne fattes da heller ikke, og jeg skal anføre flere Exempler derpaa, saasom: „ef klæði rifnar af manni þá er heilagt er, ok skal sauma at honum“ Grág. 32¹⁵; Þorvaldr bróðir þinn var í rauðum kyrtli ok þótti mér svá þröngr vera sem saumaðr væri at honum Nj. 135 (214²²); reið kona í móti þeim ok hafði flókaólpu blá ok saumaðr flókinn at höfði henni Sturl. 1, 262¹; nú tekr Isungr sér nál ok þráð ok saumar svá fast at hans baki (v. l. höndum) ok fótum Didr. 149. Som sauma at e-m, at e-u paa de anførte Steder ikke kan betyde andet, end at sy et Klædningsstykke saaledes om en Person, et Lem, at det falder nær indtil samme, fast omslutter dem (jvf. sauma um líki mods. sveipa líki Eb. 51 (96²²); Sturl. 1, 378⁶): maa Udtrykket sauma at höndum forstaaes paa samme Maade; f. Ex. naar det